Jiang Zemin
(1926 -)
Gen. sekr. 24. juni 1989 - 15. Nov. 2002
5. præsident 27 Mar. 1993 - 15 Mar. 2003.
Borgmester i Shanghai fra 1985 og fra 1988 partisekretær i Shanghai.
Først lettere skeptisk men senere en glødende tilhænger af Dengs reformpolitik.
Medlem af Politbureauet stående udvalg fra 1987-2002.
Efter hans lemplige håndtering af studenterdemonstrationer i Shanghai i foråret 1989,
blev han i juni kaldt til Beijing for at overtage Zhao Ziyang post som Gen.sekr. for KKP.
Under Jiangs ledelse oplever Kina en usædvanlig høj øko. vækst , Hong Kong returneres til Kina i 1997 og Macao året efter.
Under Jiang Zemin og Zhu Rongji gennemføres en øget liberalisering og markedstilpasning af SEO-sektoren og den finansielle sektor,
mens centralregeringens kontrol med bankerne styrkes ligesom provinserne skattebetalinger til Beijing styrkes.
Hans bidrag til partiets ideologiske grundlag vedtaget på den 16. partikongres i 2002 og kendt som 'De tre repræsentanter'
(= KKP repræsenterer de avancerede produktivkræfter (øko) , Kinas progressive kultur og befolkningens fundamentale interesser)
Tilhører "elitens koalition" ( 'Prinserne' eller 'Shanghai Gang')
Zhu Rongji
(1928 -)
Premierminister 17. 3. 1998 - 16. 3. 2003
Søn af en familie af intellektuelle og jordejere. Uddannet elektro-ingeniør fra Tsinghua Uni. i Beijing og medlem af KKP siden okt 1949.
Under '100 blomster kampagnen ' i 1957 kritiserede han Maos økonomiske politik og blev herefter stemplet som ’højre-orienteret’ og ekskluderet af partiet.
I starten af 1960'erne genansættes han i sit arbejde i Den Statslige Planlægningsbureau, men bliver igen udrenset i 1969 under Kulturrevolutionen
og sendt på ”7. maj kadreskole ” på landet i 1970-75. Rehabiliteret i 1978.
Borgmester i Shanghai fra 1988 - 1991, hvor han med stor succes havde gennemført de økonomiske reformer og åbningen –
som det direkte kunne ses på Pudong.
Herefter i 1991 overført til Beijing og fra 1993- 1998 Vicepremierminister og medlem af Politbureauets Stående Udv.
Søgte at styrke centralregeringen hold på økonomien, + prisreformer, skattereformer, liberalisering af finansmarked og boligmarkedet.