Medlem af Kina Kommunistiske Parti fra 1921. Ser bønderne som Kinas
revolutionære klasse.
Leder den Lange March fra 1934 - leder opgøret mod Nationalisterne under
Borgerkrigen. Formand for KKP fra 1946 til sin død.
Politiske strategi: massemobilisering,
kollektiv organisering, politiske-ideologisk skoling. Efter bruddet med
Sovjetunionen i 1960 og under indtryk af genopretningspolitikken,
frygter Mao at den kinesiske revolution vil udvikle sig i
'revisionistisk' retning - dvs. væk fra socialismen. Kulturrevolutionen
(1966-76) er hans desperate forsøg på at fastholde hans model af
socialismen i Kina.
Premierminister i Kina 1949-76. Moderat.
Taler for fredelig sameksistens mellem Øst og Vest, søger at moderere
Kulturrevolutionens værste udskejelser.
Gennem hemmelige diplomatiske forhandlinger med USA's Henry Kissinger ,
arrangeres Nixons besøg i Peking i feb 1972.
Modsat de fleste andre topledere undgår Zhou at blive udrenset under Kulturrevolutionen,
og kommer til at stå for kontinuitet og orden - i tider præget af kaos.
Hans død udløser massesorg i Kina
Overtager i 1958 posten som Formand for Folkerepublikken (=Statsoverhoved) efter Mao. Fra 1961 regnet for Maos arvtager i partiet. Efter Det Store Spring - støtter han de moderates (Deng Xiaoping) genopretningspolitik.
Falder i unåde under Kulturrevolutionen stemples som forræder for sine "kapitalistiske tendenser". Dør i fængsel 1969.
Rehabiliteres sammen med 100.000 andre omkring 1980
Studerede i Frankrig som ung- senere ledende kraft i Den Lange March
Efter fiaskoen under Det Store Spring fremad, indtog Deng sammen med Liu
Shaoqi en mere pragmatisk holdning til den øko pol. Står bag
genopretningen i 1960-65 - med mottoet:
"Det er lige meget om katten er hvid eller sort, bare den kan fange mus"
Udrenses i 1969 under Kulturrevolutionen og arbejder i 4 år på en
traktorfabrik. Rehabiliteres i 1973 og overtager i feb. 1975 posten som
statsleder / premierminister efter Zhou Enlai.
Udrenses igen i jan 1976, for endelig at tage magten efter Maos død. Hans
reformpolitik fra 1978 fører endelig til Kinas modernisering
(1907-71)
Militær leder under Borgerkrigen og efter 1949. Efter
udrensningen af Forsvarsminister Peng Dehuai (som kritiserer Det Store
Spring Fremad) udpeges Lin Biao som forsvarsminister.
100% loyal overfor Mao - iværksætter
kulturen omkring Mao med udgivelse af 'Den Lille Røde ' i 1964.
Under kulturrevolutionen udpeges han til Mao's efterkommer. Men falder
alligevel i unåde - Mao frygter at Lin planlægger en militær
magtovertagelse. Lin har planlagt at myrde Mao, men flygter d. 13. sept 1971 da
planerne afsløres. Under flugten styrter hans fly ned i Mongoliet. Stemples herefter som forræder
(1914-1991)
Tidligere skuespiller i Shanghai - møder Mao i Yanan hvor de bliver gift i 1938.
Holdt sig - efter aftale - helt ude af politik, indtil 1966, hvor hun kom til at spille en nøglerolle under Kulturrevolutionen -
som leder af den radikale venstreorienterede 'Fire bande'
Bliver i 1981 dødsdømt for hendes rolle i Kulturrevolutionen, men dommen ændres til livsvarigt fængsel. Begår selvmord i 1991.
Fra 1992 indfører Deng Xiaoping princippet om 'Generationsskifte' - hvor kommende generationer af ledere langsom promoveres op gennem systemet. I dag gælder den uskrevne regel om "7 ind og 8 ud", hvilket betyder at lederne som vælges til Politbureauet ikke må være ældre end 67 år og de som er fyldt 68 år skal gå på pension.
Formand for Centralkomiteen 7 okt 1976-28 juni 1981
Udpeget af Mao som hans efterfølger. Hua tilhørte fraktionen af "begunstigede", men var uden egen stærk magtbase. Lod Mao-maosulæet opføre med inskriptionen: "Hvad end for en politik Formand Mao udsteder, skal vi resolut forsvare den. Hvad end for et direktiv Formand Mao udsteder, skal vi trofast adlyde det"
Hua stod for fængslingen af Firebanden i oktober 1976. I den efterfølgende magtkamp med "overleverne" tabte han hurtigt indflydelse til Deng Xiaoping , som i 1977 var i ledelsen i Beijing
Formand for KKP juni 1981 - sept 1982, og herefter Generelsekretær for KKP fra sept. 1982- jan 1987. (Formands-titlen afskaffes i 1982)
Søn af fattig bondefamilie i Hunan, fik ingen skolegang. Tilsluttede sig KKP som 14 årig og var en af de yngste deltagere i Den Lange March.
Deltog i anti-japanske krig under Peng Dehuai - i 1952 leder af Kommunisternes Ungdomsliga.
1964 Partisekr. i Shaanxi provinsen.
Som en af Deng Xiaopings nære støtter, blev Hu Yaobang to gange udrenset og senere rehabiliteret under Kulturrevolutionen sammen med Deng.
Støttede umiddelbart demokratibevægelsen i 1978 og gik imod Hua Guofengs 'Whatever ...politik'.
Han var kritisk overfor såvel marxismen og maoismen og talte for at de intellektuelle skulle kunne diskutere kontroversielle emner i medierne
som f.eks. demokrati, menneskerettigheder og grænserne for KKP's indflydelse i statsadministrationen.
Støttede Deng Xiaopings økonomiske og politiske reformer og mødte derfor modstand fra konservative kræfter i ledelsen. Fik ansvar for at studenterdemonstrationerne i vinteren 1986-87 udviklede sig, og blev derfor afsat som Gen.sekr. men beholdt sin post i Politbureauet. Spontane minde-optog efter hans død d. 15. april 1989 udviklede sig til de seks ugers demonstrationer på Tian’anmen pladsen i 1989.
(1919-2005)Premierminister i to perioder fra 10. sept. 1980 – 24. nov. 1987.
Søn af en godsejer som myrdes af kommunistene i 1940'erne. Medlem af KKP i 1938, deltog ikke i Den Lange March. Støttede Mao Store Spring og herefter Deng og Liu Shaoqi genopretningspolitik.
1965 - Partisek. i Guangdong-provinsen.
Angribes af rødgardisterne for sine moderate holdninger, og trækkes gennem gaderne med papirhat på hovedet under anklage for at være de "stinkende rester af en godsejer".
Efter 4 års fabriksarbejde rehabiliteres Zhao i 1971 og udnævnes til partileder i Indre Mongoliet.
Medlem af Centralkomiteen i 1973, og Partisekr. i Sichuan-provinsen i 1975 hvor han begynder introduktionen af markedsøkomiske
reformer og i folkemunde omtalt som:
"yao chi liang, zhao Ziyang" ("if you want to eat, look for Ziyang").
Zhao Ziyang var hovedarkitekt bag 1980'erne økonomiske reformer og kom i stigende grad i modstrid med ældre konservative ledere i KKP.
(1919-2005)Gen.sekr. Nov. 1987 – 23 June 1989.
Tilhørte partiets reformvenlige fløj; øko.vækst > ideologi og klassekamp, for øget adskillelse af stat og parti (horisontalt niveau) og decentralisering af magten, øget pressefrihed og udbredelse af markedsøkonomien.
Mødte stærk modstand fra de ældre konservative ledere i KKP og ikke mindst fra Li Peng. Under studenterdemonstrationerne i 1989 mødtes han om morgenen d. 19 .maj med Studenterne på Tian'anen pladsen og opfordrede dem indtrængende om at stoppe sultestrejken. Det var Zhao's sidste offentlige optræden. Han blev efterfølgende afsat i juni 1989 grundet sin eftergivende holdning til studenterdemostrationerne på Tian'anmen og sad herefter i husarrest - men ekskluderes aldrig fra partiet.
(1928 -)Premierminister i 3 perioder fra 24. nov. 1987 – 17. marts 1998.
Søn af en ældre revolutionær kommunist som dræbes af Koumintang - adopteres af Zhou Enlai og hans kone. Blev uddannet ingeniør i Moskva, holdt sig ude af de politiske omværtninger i Mao tiden, grundet forbindelsen til Zhou Enlai. Medlem af Centralkomiteen i 1982.
Tilhørte den reformkritiske / konservative fløj i partiet, og talte for fastholdelse af planøkonomien og imod øget decentralisering. Stod bag indførslen af militærundtagelsestilstand under Tian'anmen demonstrationerne i 1989.
(1926 -) Gen. sekr. 24. juni 1989 - 15. Nov. 2002
5. præsident 27 Mar. 1993 - 15 Mar. 2003.
Borgmester i Shanghai fra 1985 og fra 1988 partisekretær i Shanghai.
Først lettere skeptisk men senere en glødende tilhænger af Dengs reformpolitik.
Medlem af Politbureauet stående udvalg fra 1987-2002.
Efter hans lemplige håndtering af studenterdemonstrationer i Shanghai i foråret 1989, blev han i juni kaldt til Beijing for at overtage Zhao Ziyang post som Gen.sekr. for KKP.
Under Jiangs ledelse oplever Kina en usædvanlig høj øko. vækst , Hong Kong returneres til Kina i 1997 og Macao året efter.
Under Jiang Zemin og Zhu Rongji gennemføres en øget liberalisering og markedstilpasning af SEO-sektoren og den finansielle sektor, mens centralregeringens kontrol med bankerne styrkes ligesom provinserne skattebetalinger til Beijing styrkes.
Hans bidrag til partiets ideologiske grundlag vedtaget på den 16. partikongres i 2002 og kendt som 'De tre repræsentanter' (= KKP repræsenterer de avancerede produktivkræfter (øko) , Kinas progressive kultur og befolkningens fundamentale interesser)
Tilhører "elitens koalition" ( 'Prinserne' eller 'Shanghai Gang')
(1928 -)Premierminister 17. 3. 1998 - 16. 3. 2003
Søn af en familie af intellektuelle og jordejere. Uddannet elektro-ingeniør fra Tsinghua Uni. i Beijing og medlem af KKP siden okt 1949. Under '100 blomster kampagnen ' i 1957 kritiserede han Maos økonomiske politik og blev herefter stemplet som ’højre-orienteret’ og ekskluderet af partiet.
I starten af 1960'erne genansættes han i sit arbejde i Den Statslige Planlægningsbureau, men bliver igen udrenset i 1969 under Kulturrevolutionen
og sendt på ”7. maj kadreskole ” på landet i 1970-75. Rehabiliteret i 1978.
Borgmester i Shanghai fra 1988 - 1991, hvor han med stor succes havde gennemført de økonomiske reformer og åbningen –
som det direkte kunne ses på Pudong.
Herefter i 1991 overført til Beijing og fra 1993- 1998 Vicepremierminister og medlem af Politbureauets Stående Udv. Søgte at styrke centralregeringen hold på økonomien, + prisreformer, skattereformer, liberalisering af finansmarked og boligmarkedet.
(1942 - )
Gen.sek. 15. nov. 2002 - 15 Nov. 2012
Kinas 6. præsident fra 2003 - 2013
Formand for Centrale Militær Kommission 2004-2012.
Hans far udrenset under Kulturrevolutionen. Uddannet ingeniør på Qinghua-universitetet fra 1966, opholdt sig i Gansu-provinsen 1974-82. 1982 præsident for Kinas Ungdomsføderation. 1985-1988 partisekretær i Guizhou-provinsen og fra 1988-92 i Tibet. I 1992 udpeget af Deng Xiaoping til Politbeaurets Stående Udvalg
Talte for bekæmpelse af øko. og social ulighed ("Det Harmoniske Samfund"),men i sin afskedstale på den 18. partikongres beskrev han
Kinas udvikling som "ubalanceret, ukoordineret og ikke bæredygtig" .
Okt. 2006 : Eight Honors and Eight Shames
På statsbesøg i Danmark i 2012 -> den såkaldte 'Tibet-sag'
Tilhører den 'populistiske koalition' eller
Tuanpai (Liga fraktionen - fra "C. C. Youth League")
(1942- )
Premierminister 16 Marts 2003 – 2013
2002-12 medlem af Politbureauet Stående Udvalg.
Uddannet geolog i 1968 og arbejdere herefter i Gansu-provinsen
Optaget af udv. af Kinas fattigere indlandske provinser
feb. 2007: "Science, democracy, rule of law, freedom and human rights are not concepts unique to capitalism. Rather, they are common values pursued by mankind in the long historical process and they are the fruits of human civilization. It is only that at different historical stages and in different countries, they are achieved through different means and in different forms."
Tilhører den 'populistiske koalition'
(1953 - )
Gen. Sekr. 15 Nov. 2012 – (2027)
Kinas 7. præsident fra marts 2013
Xi's far, Xi Zhongxun, havde ledende poster i krigen mod japanerne og i borgerkrigen, og havde en ledende stilling i Propagandaministeriet efter 1949. Xi tilhører dermed den eksklusive gruppe af 'Kronprinser' - børn af tidligere ledere.
Hans far blev udrenset og sendt i arbejdslejr i 1966 under Kulturrevolutionen men rehabiliteres i 1978. 1969-75 bliver Xi, som millioner af andre unge studerende, sendt 'ned på landet' til landsbyen Liangjiahe i Shaanxi-provinsen.
1978 bliver Jingping's far, Xi Zhongxun, 2. sekretær i Guangdong-provinsen og 1. sekretær i 1980, og en af hovedarkitekterne bag den Særlige Økonomiske Zone i Shenzhen 1980.
Har iværksat omfattende anti-korruptionskampagner og siden 2013 lanceret det politiske slogan 'Chinese Dream' som en hyldest til den kinesiske nations vækkelse.
Tilhører "elitens koalition" ( 'Prinserne' eller 'Shanghai Gang')
(1955- )2013 – Premierminister
Li's far var embedsmand i Anhui-provinsen, og under Kulturrevolutionen blev Li sendt 'Ned på landet' og
blev senere partikadre af det lokale produktionshold.
Studerer jura og økonomi på Beijing Uni. og modtager højeste udmærkelse for sin doktorgrad i økonomi.
I 1980 sekretær for Ungdomsligaen og senere medlem af ledelsen.
1988 - som kun 43-årig blev Li provinsguvenør i Henan og rejste rundt i alle provinsens regioner optaget af
at skabe udvikling i den fattige indlandsprovins.
2004- 07 Partisekr. i Liaoning og etablerer udv. zoner i Dalian og Dandong.
2007 - Medlem af Politbureauets Stående Komitee.
2008-13 vicepremierminister under Wen Jiabao
Tilhører den 'populistiske koalition' eller Tuanpai
Blev på Partikongressen i okt. 2022 genvalgt til en 3. periode som KKP's Generalsekretær.
Li Qiang var partisekretær i Shanghai fra 2017-22 og medlem af Politbureauet. Efter d. 20. partikongres i okt 2022, er han medlem af Politbureautet Stående Udvalg , og blev valgt som ny premierminister på Folkekongressen i marts 2023.
Li har studeret landbrugs mekanisering og senere sociologi. Li blev medlem af KKP i 1983 og tjente som sekretær i den Kommunistiske Ungdoms Liga i Zhejiang og blev senere i 2012 Guvernør i Zhejiang og i 2017 Partisektrtær i Shanghai. Han medbvirkede her til åbning af Shanghai Stock Exchange STAR Market, og var medvirkende til etableringen af Teslas gigafabrik i Shanghai i 2021 hvor Tesla model 3 og model Y produceres. Han var også ansvarlig fo den to måneder lange lock-down af Shanghai grundet Covid i foråret 2022.
Xi Jinping (1953 -) Generalsekretær for KKP og Formand for Militær Kommisionen siden 2012
Li Qiang (1959 -) Premierminister
Zhao Leji (1957 - ) Formand for Folkekongressen Stående Kommite .
Zhao har tidligere væet Partisekretær i provinsen Qinghai, og i provinsen Shaanxi, og formand for Organisations Afdelingen i KKP.
Han blev medlem af KKP's POlitbureau i 2012, og blev forfremmet til Politbureauet Stående Kommitee i 2017. Mellem 2017 og 2022, var han sektrtær for Central Kommissionen for Disiplinær Inspektion - som er KKP's øverste anti-korruptions organ.
Wang Huning (1955 - ) is a Chinese political theorist and one of the top leaders of the Chinese Communist Party (CCP), who is currently the chairman of the Chinese People's Political Consultative Conference (CPPCC). He has been a leading ideologist in the country since the 1990s. He has been a member of the CCP's Politburo Standing Committee, China's top decision-making body since 2017, and is its fourth-ranking member since 2022. Widely regarded as the "Grey Eminence" of the CCP, Wang is believed to be the chief ideologue of the Communist Party and principal architect behind the official political ideologies of three CCP general secretaries since the 1990s.
Cai Qi (1955 - )Cai began his career in Fujian province. He has served successively as the mayor of Sanming, the mayor of Quzhou, the mayor of Hangzhou and the Communist Party secretary of Taizhou, Zhejiang. Beginning in 2010 he served as the executive vice governor of Zhejiang Province, and in 2014 was transferred to Beijing to serve as deputy director of the CCP National Security Commission Office (rank equivalent of minister). Between 2017 and 2022, he was the Communist Party Secretary of Beijing. Largely due to Cai's extensive experience working in Zhejiang province, he is believed to be a political ally of CCP General Secretary Xi Jinping.
Ding Xuexiang (1962 - )is a Chinese politician who is currently the first vice premier of the People's Republic of China and the sixth-ranked member of the Politburo Standing Committee of the Chinese Communist Party. Considered a close confidant of CCP general secretary Xi Jinping, Ding served on Xi's staff beginning in Shanghai, then followed him to Beijing. He served as the director of the General Office of the CCP since 2017. He was also a member of the 19th Party Politburo, and a Secretary of the Party Secretariat between 2017 and 2022.
Li Xi (1956 - )Li spent much of his career in northwestern China, and served as the party secretary of the revolutionary base of Yan'an. He then served as the deputy party secretary of Shanghai, then Governor of Liaoning province, then promoted to party secretary. From 2017 to 2022, he was the Communist Party Secretary of Guangdong province and a member of the 19th Politburo of the Chinese Communist Party.
