Kinas kejserdynastier

Resume ..

Frem til 221 f.Kr bestod det kinesiske område af en lang række kongedømmer som i skiftende alliancer har samlet sig omkring den stærkeste af disse. Under Zhou-dynastiet (1046-221 f.Kr.) formes og nedskrives en lang række af de grundlæggende ideer og forestillinger som i de næste årtusinder kommer til at kendetegne den kinesiske kultur og civilisation. Det gælder såvel yin-yang filosofien, daoismen og ikke mindst konfucianismen.

Med Qin-dynastiet (221-206 f.Kr.) samles Kina for første gang under én kejser, som gennemfører en standardisering af skrift, mål, vægt, møntfod mv. og skaber det administrative statssystem som skulle bestå mere eller mindre uændret i de næste to årtusinder.

Under de enkelte dynastier som fulgte var kejsertitlen tilknyttet en bestemt slægt - som havde opnået det Himmelske Mandat til magten.

Kinesiske skrifttegn for konge / hersker. Vandrette linjer repræsenterer himlen, jorden og mennesket. Den lodrette linje er kongen, som skal sikre harmonien imellem disse.
Retten til kejsertitlen kunne dog mistes dersom kejseren ikke formåede at opretholde freden og den almindelig ro og orden. Dynastiske omvæltninger var ofte blodige og voldsomme, men handlede aldrig om at ændre statssystemet, men derimod om at genetablere det, og genoprette freden - som alene syntes sikret under en stærk central ledelse. Endnu i 1700-tallet var Kina formentlig den største økonomi i verden og havde et højtudviklet administrativt system, som vakte beundring hos de få europæere som havde besøgt Kina.

Kina havde aldrig vist nogen særlig interesse for handelserhvervet, og udenrigshandel blev alene set som et middel til at passivisere nabostater og undgå krigeriske angreb fra disse. I sin egen selvforståelse var Kina den eneste og dermed største civilisation 'under himmelen', og man havde derfor ingen forståelse for vestens stigende krav om handelsrettigheder i Kina.

Dette førte til Opiumskrigene i midten af 1800-tallet, som hurtigt viste at de 'uciviliserede' europæere besad en militærteknologi som var kinesernes langt overlegen. Forsøg på at 'styrke' Kina med brug af vestlig teknologi mislykkedes, og mod slutningen af 1800-tallet kom der fra en lille elite af reformatorer og revolutionære krav om grundlæggende politiske institutionelle reformer af kejserstyret.

Konstitutionelle reformer - med etablering af en Nationalforsamling og provinsforsamlinger i 1907-09 kunne dog ikke rede Qing-dynastiet, og stigende modsætninger mellem provinser og hoffet i Beijing udløste revolution i 1911, og dermed kejserstyrets fald og etableringen af den første Kinesiske Republik.

2070-1600 f.Kr. Xia-dynastiet

Tidlig bronzealder, trefodskar, ingen skriftlige kilder fra perioden. Men alle Xia-dynastiets konger er beskrevet i den langt senere historieskriving af Sima Qian (ca. 100 f.kr)
Da Yu tæmmer floderne
Den mytiske figur , Da Yu , tæmmer floderne og blev ifølge legenden grundlæggeren af Xia- dynastiet.

1600-1046 f.Kr.Shang-dynastiet (Yin)

Gravmonomenter, forfædre-kulten, lady Hao,

orakel-ben, skriftsproget,

Det Himmelske Mandat, Højtudviklet bronze kultur - enorme trefods kar

1046-256 e.Kr. Zhou-dynastiet

1046-771 f.Kr. Vestlige Zhou Dynasti

yin-yang Hertugen af Zhou – idealet om den ædle og retfærdige konge og den loyale embedsmand.
Forandringernes Bog (I Ching) og Yin-yang filosofien
Jorden = Yin ☷ , Himlen = Yang ☰

”Det Himmelske Mandat” er betinget af herskerens moralske habitus.

770- 256 f.Kr Østlige Zhou-dynasti

’Forårs-og efterårs perioden’ (770-481 f.Kr.), De 100 tankeskoler:

Konfutze (551-479 f.Kr.) (citater af Konfutze), Mozi (475-395 f.Kr.) Mencius (372-289 f.Kr.)

Laozi (?) og teksten Daodejing -> Daoisme/Taoisme

Shang Yang (385-338) og legalisme. Hård staffelov, sociale hierakier og kollektiv ansvarlighed.

De Krigende Staters Periode (475--221 f.Kr.) - 6-7 stater kæmper om magten ->
Qin staten erobrer de øvrige

Konfutze ved konfutze templet i Beijing

221-206 f.Kr. Qin-dynastiet

Qin Shi Huang Di (Den første kejser) (r. 221-210 f.Kr.) Kina samlet under én kejser
Standardisering af skrift, mål, vægt, lovgivning mv.

Legalisme - hård retspolitik og retshåndhævelse

Anlægsprojekterne:
Kejserens gravmaosoleum (Terrakottasoldaterne), hovedveje og Den Store Mur -> stigende arbejdspres og skattepres -> oprør efter kejserens død i 210

Qin-kejseren dæmoniseret af eftertiden; historierne om 'bogbrænding' og ”levende begravelse af 460 lærde” .

Terracotta-army in Xian

206 f.Kr. - 220 e.Kr. Han

Vestlige Han 202 e.Kr. -25 e.Kr.

Hovedstad i Chang'an , 12 kejsere
Gaozu 202-195 f.Kr. Liu-slægten tildeles len og titler

Kejser Wu 141-84 f.Kr. Konfucianismen som statsideologi , Kejserlige akademi oprettes, ekspeditioner til Centralasien -> Silkeruten,

Kejserinde Lü 188-180 f.kr. regerer på vegne af tre barnekejsere -> hendes fam. dræbes

Historikeren Sima Qian - nedskriver Kinas historie fra de mytiske kejsere og frem til ca. 100 f.kr .

Grænsekonflikterne med Xiongnu- + Chiang-nomaderne; krig-> ægteskab-og venskabstraktater -> tributrelation

Wang Mang 9-25 e.kr - radikal konfucianisme - heftig reformpolitik - naturkatastrofer -> oprør

Østlige Han (25 -220 e.Kr.)

Hovedstad i Louyang, 14 kejsere
Guangwu 25-57 e.kr Slægten Liu, Statsligt uddannelsessystem udbygges + mildere regeringsform,

Grænseområderne forsømmes - > stigende indvandring af nomader -> kinesiske bønder flygter mod syd

Stigende antal hofintriger, kejserinde Ho (, barnekejsere og eunukker.
168 e.Kr. Den Store Udrensning, eunukkerne tager magten ved hoffet, men massakreres i 189.
30 års borgerkrig. Barnekejseren holdes som gidsel af krigsherren Cao Cao - Slaget ved den Røde Klippe

han-dynastiets udbredelse
Han dynastiets udbredelse - de vestlige grænseområder kommer under kinesisk kontrol
Kilde: Patricia B. Ebrey: Cambridge Illustrated History - China, p. 65

220-589 Tre kongedømmer og De Ti stater

Riget falder fra hinanden i rivaliserende stater og et væld af dynastier – mest kaotiske periode i Kinas politiske hist.
Buddhismen vinder frem og blandes med daoisme
kalligrafien som ypperste kunstform
Tre kongedømmer og ti Stater Tre kongedømmer og ti dynastier
Kilde: Patricia B. Ebrey: Cambridge Illustrated History - China, p. 87

581-618 Sui dynastiet

Hovedstad: Chang'an (Xi'an) -> Luoyang, 3 kejsere

Kejser Wen (581-604): Riget er genforenet, Administrative reformer, ny mildere straffelov. Embedseksaminer, Fred og velstand, men under

Kejser Yang (604-18) -> ny hovedstad i Luoyang + Den Store kanal påbegyndes <=> enorme skatter og tvangsarbejde, krige mod Korea -> tyrannisk styre -> bondeoprør

Den Store Kanal - opført under Sui
Den Store Kanal udgraves - som forbinder Hangzhou med Beijing. Hermed kunnen vand føres fra Yangxi-floden og nord på til Beijing. Kanalen blev samtidigt en vigtig handelsrute.
Kilde: Cambridge History og China , vol.8 s. 598

618-907 Tang-dynastiet

Hovedstad: Chang'an (Xi'an),23 kejsere

Taizong,626-49, af slægten Li. advokerer for konfucianismen, skriftlig embedseksamener indføres.

De vestlige regioner erobres fra tyrkerne (642) , men indtages igen af Tibetanerne ca. år 690.

Kejser Gaozong (650-83) og Kejserinde Wu 683-705, tager magten i regeringen (barnekejsere), udrensning Li-slægten, bærer kejsertitlen 690 til 705.

Hovedstaden Chang’an som kosmopolitisk storby. De kejserlige embedseksamener, Den Lille Landsby, Den Store Gåse Pagode,

Kejser Xuanzong (712-56) og den unge elskerinde (Yang Guifei) -> An-Lushan oprøret

Chang'an under Tang dynastiet
Byplan for Chang'an (Xi'an) under Tang-dynastiet. Den ydre bymur var 36 km lang
Chang'an under Tang dynastiet
Bymuren i Xi'an i dag opført i 1400 tallet - muren her er 'kun' 13,4 km lang, 12 m høj og 12 m bred.

907-960 De Fem Dynastier og de Ti Kongedømmer

I de nordlige Kina følger Fem Dynastier efter hinanden – grundlagt af ikke-kinesiske naboer – tyrkerne
Det sydlige Kina er samtidigt delt mellem ti kongedømmer
se kort
FEM DYNASTIER

960-1279 Song-dynastiet

Nordlige Song-i Kaifeng (960-1125)

De tre eksemplariske kejsere: Taizu,960-976, Taizong, 976-997, Zhenzong, 997-1022 (= konfuciansk idealstat).

Kultur (wen) > militær (wu) <=> konfucianismens guldalder. Eksamenssystemet i Song

Centraladmin. styrkes i f.h.t. militærguvernørerne - men grænseområderne svækkes ->
Jurchen nomaderne fra nord opretter Jin-dynastiet i det nordlige Kina - angriber Kaifeng -> hovedstaden fra Kaifeng til Hangzhou (Sydlige Song) <=> Song som vasal under Jin!

Sydlige Song – i Hangzhou (1125-1279)

Befolkningstallet > 100 millioner

Opfindelser: krudtet, kompasset, papirpenge, bogtrykkeri

Neo-konfucianismen, Zhu Xi (1130-1200) ’Læren om Vejen’, kritik af buddhismen / daoismen

1161 - Jin bryder fredsaftalen - angriber Song -> krigen vindes af S. Song

Song Kejser Taizu
Song Kejser Taizu

Jin- og Song dýnastiet

Jin- og Song dýnastiet

1279-1368 Yuan- dynastiet (mongolsk)

Djenkis Khan erobrer nordlige Kina (=Jin-dynastiet).
Hans barnebarn Kublai Khan (r 1270-94) erobrer hele Kina i 1270-79.

1275-95 Marco Polo i Kina

Fra 1330 riget i opløsning – lokale krigsherrer og røverbander (De Røde Turbanner) hærger. Den fattige bondesøn Zhu Yuanzhang som oprørsleder under De Røde Turbanner -> indtager Nanjing i 1356 - opretter statsadmin.
Dadu (Beijing) indtages i 1368 og omdøbes til Beiping (Den Nordlige Fred) -> Zhu Yuanzhang -> Kejser Hongwu

Mongolske rige under Kublai Khan
Det mongolske empire
Kilde: Patricia B. Ebrey: Cambridge Illustrated History - China, p. 171

1368-1644 Ming-dynastiet

Hovedstad i Nanjing -> Beijing , 23 kejsere
Kejser Hongwu (Taizu) 1368-98, genforening af riget <=> stærkt centralistisk og autoritært styre. Nationalt moralsk korstog for genoprettelse af konfucinske dyder - v.hj.a. lov + afstraffelse!
Statssekretariatet opløses -> alt autoritet / udøvende magt ligger hos kejseren personligt

Forbud mod privat udenrigshandel - kun tilladt indenfor tribut-systemets rammer.
Hongwu udvikler paranoia -> omfattende udrensning af embedsmænd + familier -> 30-40.000 dræbes i civilt blodbad uden fortilfælde.

De sydvestlige provinser Yunnan og Guizhou indlemmes i riget.

Kejser Yongle 1402-24 Hovedstad -> Beijing
Den forbudte By (1420) + Klokketårnet, Himmeltemplet.

Zheng He og de oversøiske ekspeditioner (> 27.000 mand), syv ekspeditioner 1405-21 - > Sydøstasien + Østafrika / Arabiske halvø
Den Store Kanal udbygges, Den Store Mur udbygges 1460-1500 til nuværende str.

Kejser Jiajing 1521-66, posthum adoption / kongebegravelse af bio.far, kontroverser om ritualer
lukker ned for al kysthandel (1525-1567) -> omfattende piratvirksomhed langs kysten.

1542 Mongolerne under Altan Khan - kræver tribut-relation, afvises af Jiajing ->
Altan massakrere 200.000 kinesere, stjæler hundredetusinder af kvæg og nedbrænder byer i nordlige Kina. Mongolernes angriber årligt det nordlige Kina i årene 1550-66

1557 De første portugisiske handelsfolk i Macao + kristne missionærer,

1583 - Matteo Ricci til Macao - bor fast i Kina fra 1601-1610 . Om Matteo Ricci og Kina

Kejser Wanli (1573-1620) - regenten der ikke regerede. Stigende øko. problemer , off. forsørgelse af 23.000 medl. af kejserslægten. Samarbejdsproblemer mellem Wanli og ministerierne -> Wanli isolerer sig fra embedet.
Eunukkerne overtager kontrollen med hoffet - 70.000 i alt - heraf 10.000 i Beijing

Xenofobi og økonomisk isolationisme ( anti-kommercialisme) <-> den europæiske ekspansion

1627-28 hungersnød i Shaanxi, bander og oprørsgrupper -> 1642 sabotage af digerne v Gule Flod.

1644: Oprørslederen Li Zicheng indtager med 100.000 mand Beijing -> kejser Chongzheng hænger sig på Kulbjerget.

Kort efter indtages Beijing af manchuerne under general Dorgon ("hår-dekretet" udstedes).
Samtidig tolkning af Ming-dynastiets fald

great-wall-Mutianyu
Den Store Mur ved Mutianyu

kejsertronen i Den Forbudte By
Kejsertronen i den Forbudte By

zheng-he-rejser
Zheng He's rejser 1405-21

1644-1911 Qing-dynastiet (manchuerne)

Fremmedstyret

1644 - Manchuerne indtager Beijing fra kinesisk oprørsleder (Li Zicheng) -> hoffet flygtet til Nanjing
1645 Yangzhou-massakren + "hårdekretet" -> massakren i Jiangyin (200.000 slagtes)

Tre store kejsere

Kangxi 1662-1722, Yongzheng 1722-36, Qianlong 1736-96,

1670 - Den Hellige Forordning (De Seksten Leveregler) -> landsbyforelæsninger om de konfucianske dyder.
1692 - Toleranceediktet - kristenmission tillades

Mongoler og nomader

1670'erne - Zunghar mongolerne + Dalai Lama i Tibet kontrolerer Silkeruten ->

1696 Kejser Kangxi besejrer mongolerne <=> kontrol med centralasiatiske område.
1768 Xinjiang-provinsen annekteres af Kina. Kina får sin hidtil største geografiske udstrækning

1777 - Kejser Qianlongs unge yngling Heshen (1750-99) - systematisk korruption = 28 mio. kg sølv!

Europæisk imperialisme

Co-hong systemet i Kanton (Guangzhou) ->

Macartney-missionen 1793 | Handelsrestriktioner ca. 1830

1839-42 Den 1. Opiumskrig , Brev til Dr. Victoria,

De ulige traktater: Nanjing-traktaten 1842

1856-60; Den 2. Opiumskrig -> Tianjin-traktaten af 1858,

1851-64 Tai-ping oprøret -> 20-30 mio. dræbte!

Selvstyrkelsesbevægelsen

Selvstyrkelsesbevægelsen (pdf) | Grafik

Feng Guifeng (1809-1874): "Hvorfor er de små og dog stærke? Hvorfor er vort land stort og dog svagt? (1861)"

Zeng Guofang (1811-72) & Li Hongzhang (1823-1901): Sender kinesiske studenter til udlandet!

Zhang Zhidong (1837-1909) : "Chinese learning for substance,Western learning for function" (1898)

Enkekejserinde Cixi og barnekejseren Guangxu 1875-1908

1894-95 Japansk-kinesiske krig (om Korea)->
Kinas ydmygende nederlag <=> nederlag for Selvstyrkelsesbevægelsen

Reformer og de revolutionære

1898: Kejser Guangxi's 100 dages reformer

Bokseropstanden: "Fordriv de fremmede djævle"

Nationalismen / Anti-manchurismen
Sun Yat-sens "Kinesiske (Revolutionære) Alliance"

Ci'xi's reformpolitik (1901-07)

Revolutionen 1911 Kinas politiske udvikling 1860-1911

Politiske modsætninger 1860-1911
(O.Leholt)
Qing dynastiets udstrækning + indre oprør
Qing-dynastiets udstrækning + indre oprør
Kilde: Patricia B. Ebrey: Cambridge Illustrated History - China, p. 223

Europæiske faktorier i Kanton

Europæiske handelsstationer i Kanton - i baggrunden den danske handelsplads

Kina og den europæiske imperialisme

Europæiske imperialisme i Kina, traktatbyer og interessesfærer
Kilde: Patricia B. Ebrey: Cambridge Illustrated History - China, p. 241

empress-cixi

Enkekejserinde Cixi
Otto Leholt - Foredrag om Kinas historie
Mobile: 2232 9110 | otto(.)leholt(at)gmail.com
Online visitors: 5   Last updated: 19-06-2019 by Otto Leholt © All rights reserved