Aktørerne:
Regerings- og partikadrer (-ledere) - disse er under angreb / kritik for at være 'revisionister' (kapitalistiske medløbere osv) - nogle støtter de radikale andre de moderate
Radikale masseorganisationerne: De unge studerende -> Rødgardisterne ('De små djævle') + radikale arbejderforeninger.
Får støtte fra den senere kendte 'Firebande' under ledelse af Maos kone Jiang Qing og hendes forbindelser til kulturlivet og universiteterne (Firebanden)
Militæret - Forsvarsmin. Lin Biao og Folkets Befrielseshær ("Rød og Ekspert")
Klassestatus er ikke kun defineret ved objektive social kriterier, men ved subjektive politiske ideologiske holdninger. <=> klassefjender = alle som er i opposition til Mao Zedong!
Hvorfor starter Mao et oprør imod det parti som han selv i 45 år har opbygget?
Af ideologiske/idealistiske eller personlige magtpolitiske årsager?
1965 - sagen om skuespillet om embedsmanden Hai Rui som afskediges for at have kritiseret kejseren ->
tolkes af Mao som en kritik af Maos fordømmelse af forsvarsmin. Peng Dehuai i 1959.
maj 1966: partiledelsen udtaler: 'kontrarevolutionære har sneget sig ind i partiet, regeringen, hæren og de kulturelle miljøer'
og 'topledere i partiet med autoritet er slået ind på den kapitalistiske vej'
juni 1966: Storskriftsplakater på universiteterne:
'Udryd alle ko-dæmoner og slange-monstre, og alle Krustjov-lignende kontrarevolutionære revisionister,
og før den socialistiske revolution til ende'!
Liu Shaoqi udsender 'arbejdsgrupper' for at sikre partiets kontrol med udviklingen / masserne. -> Fordømmes af Mao som undertrykkelse af 'masserne'
Mao støtter storskriftplakaterne + Svømmer i Yangzi-floden
1967 : 'Grib magten ' rødgardisterne overtager ledelse af skoler, virksomheder , institutioner m.v.
De mest radikale rødgardister var de som havde 'dårlig klassebaggrund' (=intellektuelle/borgerlige forældre) og derfor ikke havde let adgang til uddannelse + gode job.
Kulturrevolutionen bliver deres chance til at bekæmpe det parti som har holdt dem ude + vise loyalitet til Mao
Total kaos og anarki præger Kina i takt med at masseorganisationerne (arbejderorg. + rødgardister) overtager ledelse af skoler,
virksomheder og regerings- og partiafdeliger!
feb 1967: forsøg på normalisering : direktiv forbyder overgreb på privatehjem, arrestation og fysisk ydmygelser og mishandling
Studenterne får besked på at genoptage deres skolegang og arbejderne på at genoptage deres 8-timers arbjdsdag.
Under møde mellem regerings- og partiledere og Den Kulturrevolutionære Gruppe (Firebanden) skærpes modsætningerne ->
yderligere radikalisering af Kulturrevolutionen.
10. April 1967: Liu Shaoqi's kone, Wang Guangmei, fordømmes under massemøde på Qinghua Universitet i Beijing
Sommeren 1967: Deng Xiaoping og Liu Shaoqi + deres koner sættes under husarrest.
april 1969: 9. Partikongres: Kulturrevolutionen erklæres for gennemført. Lin Biao udpeges som Maos efterfølger og
Liu Shaoqi og Deng Xiaoping afsættes fra alle deres poster.
Lin Biao og militæret styrket ( eneste org. som partiet kontrolerede) blandt andet gennem
de nye administrative enheder, kaldet 'Tre-i-én revolutions-komiteer'
bestående af militæret, masseorganisationerne og partikadrer.
