Maos Kina 1949-76 Den Kinesiske Folkerepublik - en oversigt til Kinas historie

Resume:

Revolutionen i 1949 blev fejret som befrielsen af det kinesiske folk og genetableringen af Kinas nationale uafhængighed efter "de 100 års ydmygelser" under udenlandsk imperialisme. Den kinesiske økonomi skulle genopbygges og i første omgang skete det efter sovjettisk forbillede, med en statskontroleret planøkonomi og kollektivisering af landbruget og nationalisering af den smule industri som fandtes i Kina.

Det politiske system man etablerede var også skåret efter den sovjettiske model, hvor partiet (KKP) kontrollere statsapparatet og med en politisk centralisme som placerede magten hos den øverste partiledelse. Et politisk system som ikke var fremmed for kineserne efter årtusinders kejserstyre.

Den nye ideologi - socialismen - som skulle understøtte det nye styre, havde dog intet grundlag i kinesisk kultur. Det havde derimod tanken om underkastelse under en stærk centralmagt, som forudsætning for national enhed, fred og stabilitet.

Maos forsøg på med 'Det Store Spring Fremad' (1958-60) at gennemføre en industrialisering af Kinas landområder resultere i en grusom hungers katastrofe som formentlig kostede mere end 30 mio. døde. Maos forsøg på at finde en 'kinesisk udviklingsmodel' med mobilisering af Kinas største ressource , de 5-600 mio. bønder var slået fejl, og gav for en tid plads til mere moderate kræfter i partiet som Deng Xiaoping og Liu Shaoqi.

Mao havde dog gennem borgerkrigen og ikke mindst efter revolutionen i 1949 opnået en heroisk mytologisk status, som den der personificerede det nye selvstændige Kina, og dette udnyttede han nu med iværksættelsen af Kulturrevolutionen i aug. 1966.

Hans nye allierede var de unge studenter som var opflasket med den socialistiske ideologi og som havde lært, at Kinas genforening og befrielse alene kunne tilskrives KKP under Formand Maos ledelse.

Millioner af unge blev i efteråret 1966 mobiliseret som Rødgardister, der iværksatte et voldsomt og til tider blodigt, oprør (ungdoms- !) mod alle autoriteter og enhver "revisionist" eller "kapitalistisk medløber" som blot måtte formodes at gå imod Den Store Rorgænger' Formand Mao. Klassekampen blev nu brugt som et politisk redskab til at genetablere Maos lederskab, og klassefjender kunne findes alle vegne - selv i KKP's øverste ledelse.

Rødgardisterne havde reelt taget magten i Kina, og kun ved militærets mellemkomst og ved at sende millioner af unge ud på landet for "at lære af bønderne", fik man i 1969 bragt Kulturrevolutionen under kontrol. Da Mao dør i september 1976, er Kina endnu et ludfattigt bondesamfund med en befolkning på over 920 millioner, som gennem godt 30 år havde været udsat for den ene politiske kampagne efter den anden, men kun havde opnået meget, meget lidt i materiel forstand.

Kinas ledere 1949-76