Hvorfor Kina ...?
En ekstraordinær historie
Kina er på mange måder et facinerende land, ikke kun på grund af dets 3-4.000 år lange historie,
og den kinesiske kulturs betydning for den Østasiatiske civilisation,
men nok så meget for den globale betydning som Kina har fået i de sidste årtier.
Kinas økonomiske udvikling i de sidste tre årtier er uden fortilfælde i historien.
Da Mao Zedong døde i 1976, var Kina fortsat et af verdens fattigste lande. Siden starten af 1980'erne har Kina oplevet en økonomisk vækst på over 10 % årligt, og udviklet sig fra et fattigt tilbagestående landbrugssamfund
til i dag at være verdens næststørste økonomi.
Kinas modernisering tog sin første langsomme og usikre begyndelse omkring år 1900, med Qing-dynastiets desperate forsøg på at reformere
et politisk system med en tusindårig historie bag sig.
Revolutionen i 1911 skulle være starten på et nyt og moderne Kina, men førte istedet til en mere end tyve år lang borgerkrig mellem nationalister og kommunister,
som kun kortvarigt blev afbrudt af den japanske besættlese fra 1937-45.
Med kommunisternes magtovertagelse i 1949, skulle deres vision om det moderne Kina realiseres. Under Mao Zedongs ledelse blev kineserne i de næste 27 år
udsat for den en mere vidtgående og radikale politiske - ideologiske kampagne efter den anden.
Ofrene for Maos politiske-økonomiske eksperimenter skal tælles i millioner af tabte menneskeliv og
efterlod kineserne lige så fattige som ved revolutionen i 1949. Ikke mindst Kulturrevolutionen fra 1966-76 blev af kineserne betegnet som de 'spilte år'.
Med Deng Xiaopings reformpolitik efter 1978, blev Maos udviklingsstrategi så at sige vendt på hovedet.
Planøkonomien afløstes gradvist af markedsøkonomien og århundreders international isolation blev brudt med Kinas åbningen overfor omverdenen,
hvor kineserne - måske mere end nogen andre - forstod at udnytte mulighederne i den nye globale økonomi.
Kinas transformation fra et isoleret bondesamfund til en moderne industriel, økonomisk og global stormagt,
har ikke bare ændret tilværelsen for mange hundreder millioner af kinesere, men har også påvirket resten af verden.
Endnu i 1980'erne var det de færreste der tog notist af Kina og efter Tian'anmen demonstrationerne i 1989,
afskrev de fleste iagttagere Kinas reformpolitik som fejlslagen og forudså det kommuniske styres snarlige sammenbrud.
Det sidste er ikke sket og syntes heller at være forestående.
Derimod står det klart at den 'Kinesiske drage er vågnet' og
Kina igen har indtaget sin plads som 'Riget i midten',
mens meget tyder på at vestens dominerende position i verden går ind i sin aftentime.
Blir det 21. århundrede det 'kinesiske århundrede' som det 20. århundrede var det amerikanske?
Er Kinas udvikling til global økonomisk supermagt en trussel for vesten eller redningen for vores skrantende økonomier?
Vil Kinas opstigen blive set som en trussel for USA's dominerende position og kan resultatet blive krig
- den såkaldte "Thukydids fælde"?
Ligesom Kinas økonomiske udvikling er ekstraordinær, så er de udfordringer som Kina står overfor ikke mindre end tidligere.
Det gælder korruption, økonomisk ulighed, mega-byernes eksplosive vækst, de voldsomme miljøødelæggelser og opretholdelsen af den social og politisk stabilitet.
Kina har i gennem hele det 20. århundrede stået overfor store problemer og udfordringer. Om de også denne gang kan løse udfordringerne og hvordan det i givet fald vil ske, vil tiden vise.
