Kina-historie.dk

Tekster til Kinas historie

Jeg har i de senere år skrevet en del om Kina, som dog endnu ikke er udgivet.

På siden her har du adgang til uddrag at mine tekster om Kinas historie.

Der er pt. tre tekster du kan downloade:

  1. En ultra kort fremstilling af Kinas historie på seks A-4 sider
  2. En kort tolv siders fremstilling af forholdet mellem Kina og Vesten / USA frem til 2020. Teksten er et uddrag af min korte Kina bog (170 s.), som jeg endnu ikke har fået udgivet.
  3. Hertil en længere fremstilling af Qin- og Han dynastiet ( 50 s.)
    Der er tale om et uddrag af min + 800s. lange fremstilling af Kinas historie -

Download Kina tekster

Kina - 4000 års historie

Ultra kort fortalt ..

Download teksten herunder som PDF ("Kinas historie - 6 sider")- via formularen ovenfor !

Kinas Kejserdynastier

Frem til 221 f.Kr bestod det kinesiske område af en lang række kongedømmer som i skiftende alliancer har samlet sig omkring den stærkeste af disse. Under Zhou-dynastiet (1046-221 f.Kr.) formes og nedskrives en lang række af de grundlæggende ideer og forestillinger som i de næste årtusinder kommer til at kendetegne den kinesiske kultur og civilisation. Det gælder såvel yin-yang filosofien, daoismen og ikke mindst konfucianismen.

Med Qin-dynastiet (221-206 f.Kr.) samles Kina for første gang under én kejser, som gennemfører en standardisering af skrift, mål, vægt, møntfod mv. og skaber det administrative statssystem som skulle bestå mere eller mindre uændret i de næste to årtusinder. Qin Shi Huang di's terrakottasoldater - foto Otto Leholt

Kinas 1. kejser beskyttes af tusinder af Terrakotta-soldater (foto: O.Leholt)
Under de enkelte dynastier som fulgte var kejsertitlen tilknyttet en bestemt slægt - som havde opnået det Himmelske Mandat til magten.
Kinesiske skrifttegn for konge / hersker. Vandrette linjer repræsenterer himlen, jorden og mennesket. Den lodrette linje er kongen, som skal sikre harmonien imellem disse.
Retten til kejsertitlen kunne dog mistes dersom kejseren ikke formåede at opretholde freden og den almindelig ro og orden. Dynastiske omvæltninger var ofte blodige og voldsomme, men handlede aldrig om at ændre statssystemet, men derimod om at genetablere det, og genoprette freden - som alene syntes sikret under en stærk central ledelse.
Kejsertronen i Den Forbudte By  - foto Otto Leholt
Kejsertrone i Den Forbudte By (foto: O.Leholt)
Endnu i 1700-tallet var Kina formentlig den største økonomi i verden og havde et højtudviklet administrativt system, som vakte beundring hos de få europæere som havde besøgt Kina.

Kina havde aldrig vist nogen særlig interesse for handelserhvervet, og udenrigshandel blev alene set som et middel til at passivisere nabostater og undgå krigeriske angreb fra disse. I sin egen selvforståelse var Kina den eneste og dermed største civilisation 'under himmelen', og man havde derfor ingen forståelse for vestens stigende krav om handelsrettigheder i Kina.

Dette førte til Opiumskrigene i midten af 1800-tallet, som hurtigt viste at de 'uciviliserede' europæere besad en militærteknologi som var kinesernes langt overlegen.

Kinesiske træskibe skydes i sænk af britiske kanonbåde i opiumskrigen
Kinesiske træskibe skydes i sænk af britiske kanonbåde i opiumskrigen
Forsøg på at 'styrke' Kina med brug af vestlig teknologi mislykkedes, og mod slutningen af 1800-tallet kom der fra en lille elite af reformatorer og revolutionære krav om grundlæggende politiske institutionelle reformer af kejserstyret.

Etablering af en Nationalforsamling og provinsforsamlinger i 1907-09 kunne dog ikke rede Qing-dynastiet, og stigende modsætninger mellem provinser og hoffet i Beijing udløste revolution i 1911, og dermed kejserstyrets fald og etableringen af den første Kinesiske Republik. Dias fra foredrag af Otto Leholt

Karkteristiske træk ved den kinesiske kultur
© Otto Leholt

Den Kinesiske Republik 1912-49

Godt 40 mio. kinesere kunne stemme til Kinas første og sidste frie demokratiske valg i dec 1912, men vestlige demokratiske ideer havde intet grundlag i kinesisk kultur, og efter godt to år blev de demokratiske forsamlinger opløst. Forsøg på igen at koncentrere magten omkring regeringen i Beijing, slog dog fejl, og fra 1916 blev Kina sønderrevet at lokale krigsherrers kamp om magt og indflydelse.

Den kinesiske stats fremadskridende opløsning blev udnyttet af vestmagterne og ikke mindst Japan til at udvide deres besiddelser og handelsrettigheder i Kina.

En ny kinesisk elite af vestligt uddannede intellektuelle, frygtede med rette at den kinesiske nation og det kinesiske folk var dømt til undergang. Hvor man i starten af 1900-tallet havde set såvel Japan som de vestlige demokratier som forbilleder, så fandt man, med den russiske revolution i 1917, et alternativ og en ny allieret i kampen for national genrejsning.

Russiske kommunister hjalp med etablering og reorganisering af de to politiske partier, som i de næste årtier skulle kæmpe om at genetablere Kinas nationale genforening og uafhængighed; Guomindang (GMD) og Kinas Kommunistiske Parti (KKP).

Samarbejdet mellem de to partier blev kort, og fra 1927 afløst af en decideret borgerkrig, som i 1934 drev kommunisterne ud på deres legendariske 'Lange March'. Lederen af GMD, Chiang Kai-shek, havde efter 1927 etableret et stærkt centralistisk militærdiktatur i Nanjing, og søgte desperat at undertvinge og samle de oprørske krigsherrer rundt om i provinserne.

Dias fra foredrag af Otto Leholt

Hovedaktørerne under Den Kinesiske Republik
© Otto Leholt
Reelt kontrollerede Chiang Kai-shek kun storbyerne, mens landområderne og dermed Kinas mere end 400 mio. bønder reelt var overladt til sig selv og den fortsatte udplyndring fra røverbander og lokale krigsherrer.

Med Japans besættelse af Kina i 1937 blev borgerkrigen mellem GMD og KKP for en tid bilagt, men det blev KKP som gennem mobilisering af bønderne førte an i modstandskampen mod den japanske besættelsesmagt.

Efter Japans nederlag i 1945, blev borgerkrigen genoptaget, men Chiang Kai-shek stod mere og mere isoleret med en regering som var stærkt kompromitteret af en omfattende korruption og den manglende modstand mod japanerne.

Den 1. oktober 1949 kunne KKP's ubestridte leder Mao Zedong udråbe den Kinesiske Folkerepublik fra balkonen over Tian'anmen - indgangen til Den Forbudte By.

Den Kinesiske Folkerepublik 1949-76

Revolutionen i 1949 blev fejret som befrielsen af det kinesiske folk og genetableringen af Kinas nationale uafhængighed efter "de 100 års ydmygelser" under udenlandsk imperialisme. Den kinesiske økonomi skulle genopbygges og i første omgang skete det efter sovjettisk forbillede, med en statskontroleret planøkonomi og kollektivisering af landbruget og nationalisering af den smule industri som fandtes i Kina.

Det politiske system man etablerede var også skåret efter den sovjettiske model, hvor partiet (KKP) kontrollere statsapparatet og med en politisk centralisme som placerede magten hos den øverste partiledelse. Et politisk system som ikke var fremmed for kineserne efter årtusinders kejserstyre.

Den nye ideologi - socialismen - som skulle understøtte det nye styre, havde dog intet grundlag i kinesisk kultur. Det havde derimod tanken om underkastelse under en stærk centralmagt, som forudsætning for national enhed, fred og stabilitet.

Maos forsøg på med 'Det Store Spring Fremad' (1958-60) at gennemføre en industrialisering af Kinas landområder resultere i en grusom hungers katastrofe som formentlig kostede mere end 30 mio. døde. Maos forsøg på at finde en 'kinesisk udviklingsmodel' med mobilisering af Kinas største ressource , de 5-600 mio. bønder var slået fejl, og gav for en tid plads til mere moderate kræfter i partiet som Deng Xiaoping og Liu Shaoqi.

Mao havde dog gennem borgerkrigen og ikke mindst efter revolutionen i 1949 opnået en heroisk mytologisk status, som den der personificerede det nye selvstændige Kina, og dette udnyttede han nu med iværksættelsen af Kulturrevolutionen i aug. 1966.

Dias fra foredrag af Otto Leholt

Tre vigtigste økonomiske - politiske kampagner under Maos ledelse
© Otto Leholt
Hans nye allierede var de unge studenter som var opflasket med den socialistiske ideologi og som havde lært, at Kinas genforening og befrielse alene kunne tilskrives KKP under Formand Maos ledelse.
Millioner af unge blev i efteråret 1966 mobiliseret som Rødgardister, der iværksatte et voldsomt og til tider blodigt, oprør (ungdoms- !) mod alle autoriteter og enhver "revisionist" eller "kapitalistisk medløber" som blot måtte formodes at gå imod Den Store Rorgænger' Formand Mao. Klassekampen blev nu brugt som et politisk redskab til at genetablere Maos lederskab, og klassefjender kunne findes alle vegne - selv i KKP's øverste ledelse.
Unge rødgardister på Tienan'men pladsen i 1966 - starten på Kulturrevolutionen
Unge rødgardister hylder formand Mao på Tian'anmen Pladsen i 1966
Rødgardisterne havde reelt taget magten i Kina, og kun ved militærets mellemkomst og ved at sende millioner af unge ud på landet for "at lære af bønderne", fik man i 1969 bragt Kulturrevolutionen under kontrol. Da Mao dør i september 1976, er Kina endnu et ludfattigt bondesamfund med en befolkning på over 920 millioner, som gennem godt 30 år havde været udsat for den ene politiske kampagne efter den anden, men kun havde opnået meget, meget lidt i materiel forstand.

Kinas ledere 1949-76

Det moderne Kina - efter 1978

Efter Maos død i 1976 stod Kinas internationalt isoleret og kineserne forvirrede og demoraliserede efter 30 års mere eller mindre nyttesløse socialistiske eksperimenter. Dette gav dermed også plads for at gå helt nye veje, som tilfældet blev med Deng Xiaopings 'reform og åbning' af Kina efter 1978.

Genindførsel af familiebruget skabte en hidtil ukendt økonomisk vækst i landområderne og i en række kystbyer oprettes 'Særlige Økonomiske Zoner' hvor der produceres tekstiler og beklædning m.v. til eksportmarkedet.

I sidste halvdel af 1980'erne blev ikke mindst studenterne stadig mere bevidste om hvor håbløst underudviklet Kina var, ikke kun i forhold til vesten men også de nyindustrialiserede lande i Asien (Tiger-økonomierne: Sydkorea, Taiwan, Singapore og Hong Kong).

Stigende utilfredshed med studenternes forhold på universiteterne og deres manglende andel i den økonomiske vækst lå til grund for de studenterdemonstrationer, som tog fart i foråret 1989 på Tian'anmen pladsen i Beijing.

Demonstrationerne startede d. 18.april, som en spontan mindehøjtidelighed for den netop afdøde reformvenlige Hu Yaobang.

Da en lederartikel i Folkets Dagblad d. 26. april stempler demonstrationerne som 'undergravende for det socialistiske system og en trussel mod KKP's ledende rolle' eksploderer antallet af demonstranter i de kommende dage.

Studenternes krav var en tilbagekaldelse af lederartiklen fra 26.april, men i de efterfølgende forhandlinger mellem regeringen og studenterlederne viste det sig umuligt at finde et kompromi der kunne tilfredsstille begge parter. Den 12. maj iværksatte en gruppe studenter en sultestrejke på Tian'anmen pladsen og den 20. maj indføres militær undtagelsestilstand i Beijing. Dette provokerede til yderligere demonstrationer og opførsel af vejbarrikader rundt om Tian'anmen pladsen. Demonstrationerne blev efter godt 7 uger bragt til ende da militæret blev sat ind for at ryde Tian'anmen pladsen d. 4 juni.

Kina med mødt med international fordømmelse og isolation for det som i vesten blev kendt som 'Massakren på den Himmelske Freds Plads'. Kina havde hermed stillet sig udenfor den udvikling som udspillede sig i Europa i 1989 med kommunismens fald i Østeuropa og senere Sovjetunionens sammenbrud i 1991.

De samme begivenheder blev dog i Kina set som en alvorlig advarsel om, hvor galt det kunne gå om reformpolitikken blev videreført. Trods modstand i partiet, lykkedes det alligevel Deng Xiaoping at fremskynde og accelerere reformpolitikken efter 1992.

Nu blev reformerne udbredt til den store statsejede industri, som fik større økonomisk selvbestemmelse og økonomisk ansvar. Den sociale sikkerhed - "risskålen af jern" - som havde været kendetegnende for den statslige sektor var således under hastig opløsning.

Dias fra foredrag af Otto Leholt
Udviklingen i Kinas BNP
© Otto Leholt

Med Kinas indtrædelse i WTO i 2001 blev Kina hurtig kendt som 'Verdens fabrik' og i de kinesiske storbyer udfoldende sig et veritabelt byggeboom, som forandrede de gamle faldefærdige bykerner til super moderne metropoler, med højhuse, skyskrabere og en ny moderne infrastruktur. Med fortsatte vækstrater på over 10% årligt var Kinas økonomiske udvikling svær at overse, og samtidigt var mange hundrede millioner af kinesere blevet løftet ud af fattigdommen.

Siden starten af det 21. årh. havde den kinesiske ledelse ført sin 'going out' strategi, hvorefter stadig flere kinesiske virksomheder begyndte at investere i udlandet - specielt i Sydamerika, Afrika og Asien. Først efter Finanskrisens udbrud i 2008 kom der fra vestens side mere fokus på Kina, som fortsat havde en økonomisk vækst som lå væsentlig højere end i de vestlige økonomier, og som gennem sit stigende handelsoverskud havde ophobet enorme valutareserver. Hvor mange havde set den kinesiske vækst som en trussel mod de vestlige økonomier, var det nu også klart, at Kinas fortsatte vækst var en vigtig motor for verdensøkonomien.

Reformpolitikken havde sat økoomisk vækst før alt andet, og prisen herfor blev stadig mere tydelig efter århundredeskiftet, hvor de stigende problemer med miljøforurening, fødevareskandaler, social ulighed og korruption blev hovedemnerne i den kinesiske samfundsdebat.

Kina under Xi Jinping 2012-22

Anti-korruptionskampagnen

En vigtig drivkraft i de foregående årtiers økonomiske vækst havde paradoksalt nok været en omsiggribende korruption blandt ledende stats- og partiledere rundt om i provinserne. Efter Xi's magtovertagelse i nov 2012, blev der iværksat en omfattende anti-korruptionskampagne.

Der blev i de kommende år rejst anklager for korruption og magtmisbrug mod mere end 400.000 embedsmænd på alle niveauer i stats- og partiapparatet. Målet med kampagnen var ikke mindst, at styrke KKP's almindelige omdømme i befolkningen, men også at sikre at regeringspolitikker rent faktisk blev fulgt og implementeret på lokalt plan.

Styrkelse af partiledelsen

Reformpolitikken havde i de foregående årtier ført til en øget decentralisering af såvel den økonomisk som den politiske magt i Kina, og havde således aktualiseret det gamle udtryk om at "Bjergene er høje , og kejseren langt væk". Reelt frygtede man fra partiledelsen i Beijing at den overordnede styring og kontrol med det enorme land, var truet. Et vigtigt projekt for Xi blev derfor at styrke Beijings kontrol med provinserne og, så at sige, rulle dele af magten og kontrollen tilbage til den øverste partiledelse i Beijing.

På det udenrigspolitiske område fremstod Kina, under Xi med en langt større selvsikkerhed og større ambitioner end det tidligere var set. Det viste sig ikke mindst i sloganet 'The Chinese Dream', som handlede om, at genskabe Kina som en velstående og magtfuld nation.

One Road, One Belt Initiativet

Et udtryk herfor var det ambitiøse 'One Belt, One Road Initiativ', som blev iværksat i 2013. Målet var, at kinesisk kapital og know-how skulle anvendes til, at etablere moderne infrastruktur dels gennem de Centralasiatiske stater frem til Europa og dels gennem etablering af havnefaciliteter m.v. via Indien til Mellemøsten og Østafrika.

Til støtte for projektet oprettede Kina i 2015 den 'Asiatiske Infrastruktur og Investerings Bank', som skulle stå for finansieringen af de mange infrastrukturprojekter.

On Road , One Belt Initiativet. Mere end hundrede lande har meldt sig som deltagere i projektet, som dog også har mødt hård kritik for såvel de økoomiske som politiske forpligtigelser som projekterne kunne indebære

Kontrol og overvågning

I 2015 blev den berygtede og stærkt upopulære Et-barns politik endelig afviklet.

Samme år startede man nogle lokale projekter baseret på overvågningskameraer med elektronisk ansigtsgenkendelse. Systemet er siden blev udbredt til større dele af Kina - herunder Xinjiang provinsen - og er blevet suppleret med et 'Socialt kredit system', hvor borgerne belønnes for god og korrekt opførsel.

I princippet betyder systemet, at borgere som begår lovbrud (trafikforseelser, ikke betaler gæld til det offentlige eller deler 'upassende' eller politisk sensitivt materiale på nettet) mister sociale point, og herefter vil have dårligere adgang til forskellige serviceydelser (f.eks. udenlandsrejser, embeder, lån m.v.). Omvendt vil de borgere, som ikke bryder loven og har højst score på det sociale kreditsystem, have privilegeret adgang til diverse serviceydelser m.m.

Under Xi Jinpings ledelse er der ingen tvivl om, at partiets overvågning og kontrol med befolkningen er øget. Det gælder ikke mindst i forhold til de elektroniske sociale medier ( WeChat, Weibo etc) og enhver, som på den ene eller anden måde udfordrer KKP's magtmonopol og dets ledende rolle i samfundet. Mens der således ikke er sket nogen yderligere politisk liberalisering i Kina, så er den statslige sektor af økonomien også blevet styrket i forhold til den private sektor.

Made in China 2025

I årene 2012-16 tegnede Kina sig for over ca. 33% af den globale økonomiske vækst, og i 2014 overgik Kinas BNP USA's beregnet i købekraft. Det var tydeligt, at det kun var et spørgsmål om tid, før Kina ville fremstå som verdens største økonomiske magt. Ambitionerne viste sig også i planen "Made in China 2025", som blev annonceret i 2015. Planen er, at Kina frem mod 2025 skal investere i udviklingen af højteknologiske produkter indenfor rumfart, el-transport, bioteknologi, kunstig intelligens m.v.

Kina; ”Den Gule Fare”

Under Donalds Trumps valgkamp i 2016 kom Kina under fornyet og voldsom kritik.

Kritikken rettede sig ikke kun mod undertrykkelse af etniske minoriteter i Tibet og Xinjiang og manglende menneskerettigheder og demokratiske frihedsrettigheder, men også mod Kinas stigende betydning i en globaliserede verdensøkonomi.

Kritikken fra Trump-administrationen lød på, at Kina havde ’stjålet’ amerikanske arbejdspladser, amerikansk teknologi og ’knowhow’. Desuden anklagede man Kina for at føre en uretfærdig handels- og investeringspolitik, som gjorde det vanskeligt for vestlige virksomheder at komme ind på det kinesiske marked.

Man gik stærkt i rette med forrige amerikanske præsidenter, som havde støttet Kinas integration i den eksisterende verdensorden (ikke mindst Kinas medlemskab af WTO i 2001), i forventning om at dette ville føre til en ’normalisering’ af Kina - forstået som en øget vestliggørelse af Kina. Dette var tydeligvis ikke sket.

Det var ikke mindst USA’s stadigt voksende handelsunderskud over for Kina, som foruroligede Trump-administrationen.

Kinas voksende handelsoverskud overfor USA
Men nok så vigtigt var det, at det efterhånden stod klart, at Kina, med fortsatte vækstrater på 6-7 % årligt, snart ville overtage USA’s position som Verdens største økonomiske magt.

Kina havde demonstreret sin teknologiske formåen på en lang række områder. Eksempelvis havde Kina udviklet verdens største netværk af højhastighedstog, et ambitiøst rumfartsprogram, en højt udviklet digital økonomi, 5G-teknologi og den tidligere omtalte ansigtsgenkendelsesteknologi.

Huawei - en ’Trojansk Hest’?

Det var ikke mindst det kinesiske teleselskab Huawei, som blev angrebet af amerikanerne. Huawei var førende på 5G-teknologien, og en lang række lande i blandt andet Vesteuropa stod overfor at anvende Huawei’s 5G mobilnetværk.

Trump-administrationen stemplede Huawei’s 5G teknologi som en ’national sikkerhedstrussel’ med henvisning til, at Huawei’s 5G teknologi kunne fungere som en ’Trojansk hest’ der ville give den kinesiske regering og dermed Kinas Kommunistiske Parti, mulighed for at overvåde datatrafik i Vesten.

Trods manglende beviser på en sådan sikkerhedsbrist i Huawei teknologien, fik USA presset en lang række lande (herunder Danmark) til at droppe planerne om at anvende Huawei’s 5G teknologi.

Handelskrigen blev startet af USA i marts 2018, med øget told på en lang række kinesiske importvarer. Op gennem 2018-19 blev handelskrigen optrappet fra begge sider, dog var de amerikanske toldafgifter langt større og omfattede flere varer end Kinas toldafgifter.

Handelskrigens økonomiske omkostninger blev betalt af forbrugerne i USA og de virksomheder som importerede halvfabrikata fra Kina. For præs. D. Trump syntes målet at være, at kvæle det kinesiske vækstmirakel, som man så, som en trussel mod USA’s fortsatte økonomiske førerposition i verden.

Covid-19

I jan 2020 havde lægerne i den kinesiske millionby Wuhan identificeret en ny virus - Covid-19. Da virus i de næste måneder spredte sig til Europa og USA og snart havde udviklet sig til en verdensomspændende pandemi, blev Kinas almindelige omdømme i verden endnu mere svækket. Præs. D. Trump omtalte konsekvent pandemien, som ’The China virus’ og ville holde Kina ansvarlig for pandemien.

Mens Kina efter ni ugers total nedlukning fik kontrol med epidemien i foråret 2020, udviklede pandemien sig helt ukontrollabelt ikke mindst i USA, og var medvirkende til D. Trumps nederlag ved præsidentvalget d. 3. nov. 2020.

SLUT

Book et Kina-foredrag