Kina-historie.dk

Kina: hvorfra - hvorhen?

Forstå den kinesiske civilisation
og Kina i det 21. årh.

Vil du vide mere ..?

Shanghai set fra Pudong - 104. etage

Bliv klogere på Kina!

Forstå vor tids Kina, som det har udviklet sig i det 20. årh. gennem revolutioner, krig og kaos til vor tids globale økonomisk supermagt

  • Hvordan og hvorfor er Kina anderledes?

    Forstå grundpillerne i den kinesiske civilisation:
    Yin-Yang, Daoismen, Konfucianismen og Legalismen
  • Hvordan blev Kina en økonomisk stormagt?

    Få et historisk perspektiv på Kinas mere end 100-årige moderniseringsproces. Fra Qing-dynastiets fald i 1912, over Mao Zedongs kommunistiske utopi til Xi Jinpings moderne Kina i dag.
  • På vej mod en ny Kold Krig?

    De skelsættende begivenheder i forholdet mellem Kina og Vesten i de sidste 50 år. Hvorfor er USA's og Vestens forhold til Kina blevet stadig mere anspændt i de seneste år?

Emner fra Kina foredrag:

  • Den Kinesiske Civilisations rødder - © Otto Leholt
    Forstå den kinesiske kulturs rødder i Daoisme, Konfucianisme og Legalisme
  • Kinas første kejser - Qin Shi Huangde - © Otto Leholt
    Kinas første kejser - Qin ShiHuangde
  • Vestlig imperialisme - Opiumskrigene og kejserstyrets opløsning 1911 © Otto Leholt
    Vestlig imperialisme - Opiumskrigene og kejserstyrets opløsning og revolutionen i 1911
  • Den Kinesiske Republik 1912-49 © Otto Leholt
    Den Kinesiske Republik 1912-49 - Sun Yatsen, 4. Maj-bevægelsen, KKP's organisering af bønderne, borgerkrig, Yannan og Maoismen
  • Maos Kina - Det Store Spring Fremad og Kulturrevolutionen,  © Otto Leholt
    Maos Kina - den nationale samling , de socialistiske eksperimenter og menneskelige tragedier
  • Deng Xiaopings reformpolitik 1978-97  © Otto Leholt
    Deng Xiaopings reformpolitik 1978-97
  • Kinas økonomiske mirakel efter 1978  © Otto Leholt
    Kinas økonomiske mirakel efter 1978 - med mere end 10 % årlig økonomisk vækst
  • Partiets historiske mission under Mao, Deng og Xi  © Otto Leholt
    Partiets historiske mission under Mao, Deng og Xi - metoder og resultater
  • Om årstal og begivenheder som blev skelsættende for Kinas udvikling efter Mao  © Otto Leholt
    Om årstal og begivenheder som blev skelsættende for Kinas udvikling efter Mao
  • Tian'anmen demonstrationerne i 1989  © Otto Leholt
    1980'ernes 'Kulturfeber' i Kina kulminerer i Tian'anmen demonstrationerne i 1989
  • Hvad er det som Xi Jinping vil med Kina? © Otto Leholt
    Hvad er det som Xi Jinping vil med Kina?
    Om 'Den Kinesiske Drøm', Belt & Road og 'China 2025'

  • Kina forhold til omverdenen og den aktuelle handelskrig mellem USA og Vesten  © Otto Leholt
    Kina forhold til omverdenen og den aktuelle handelskrig mellem USA og Vesten
  • Hvorfor har Kina ikke demokrati?  © Otto Leholt
    Hvorfor har Kina ikke demokrati? Hvordan fungerer det politiske system i Kina?

  • Om Kinas indre udfordringer ; herunder Hong Kong, Xinjiang, Tibet og Taiwan © Otto Leholt
    Om Kinas indre udfordringer ; herunder Hong Kong, Xinjiang, Tibet og Taiwan
  • Hvad kommer Covid-19 til at betyde for Kina og for verden © Otto Leholt
    Hvad kommer Covid-19 til at betyde for Kina og for verden og ikke mindst forholdet i mellem dem og os?

Kina noter / nyheder:

Der er 5 noter siden 04-11-2021:
d. 26-11-2021
Emne: Kina-Vesten

Amerikanske provokationer efter Biden-Xi mødet

Under Biden og Xi's virtuelle møde i sidste uge, skal USA have bedt Kina om at sælge ud af sine strategiske lagre af olie, for at dæmpe den amerikanske inflation og de stigende oliepriser. En udvikling som bestemt ikke har styrket Biden's popularitet i USA.

Kina har ikke tænkt sig at følge opfordringen, formentlig fordi man vurderer at et sådan udsalg fra kinesiske lagre blot ville føre til at olieproducenterne i MØ reducerede deres produktion for at fastholde priserne. For det andet ville en kinesisk reduktion i oliereserverne , være farligt i en stadig mere tilspidset situation omkring Taiwan - USA og Kina.

Efter topmødet har amerikanske medier været ud med historier om at Biden havde fået kinesisk tilslutning til at tale nedrustning af kernevåben. Noget som fuldstændig afvises af kineserne!

Bedre blev det ikke da USA annoncerede at de i dec. 2021 vil afholde et "Summit for Democracy" og at Taiwan er blevet inviteret til at deltage!
Mens præs. Biden i sit møde med Xi bekræfter USA's tilslutning til 'One-China' politikken , så gør man alt andet for at skabe en koalition af demokratier inkl. Taiwan) til at konfrontere de autoritære stater som Kina og Rusland m.fl.

Meget tyder på at den amerikanske administration er fuldstændig splittet i forhold til Kina - politikken. De der måtte ønske en nedtoning af konflikten bliver igen og igen overtrumpet af høgene i den amerikanske administration.

Kilder / læs mere
1) Global Times kommentarer
Oprettet d.26-11-2021

d. 15-11-2021
Emne: Kina-Vesten

Virtuelt møde mellem Biden og Xi

Mandag d. 15 nov 21 , afholdt præs. Biden og Xi JInping et 3.5 time langt virtuelt møde. Den første direkte samtale mellem de to ledere efter Biden overtog præs. posten efter Trump.

Mødet tydeliggjorde de fundamentale forskelle i de to landes udenrigspolitiske tænkning.

Amerikanerne

har under Biden valgt en a la carte politik overfor Kina, hvor man på den ene side vil samarbejde om de ting som tjener USA's interesser og på den anden side fastholde at Kina er en strategisk trussel og konkurrent til USA.

Biden fremhævede også at USA vil fortsætte med at fremføre sine værdier og normer, og kritisere Kina hvor den kinesiske politik afviger herfra. Det gælder ikke mindst i f.h.t. USA's kritik af menneskerettighedssituationen i Tibet, Hong Kong, Xinjiang etc. Ligesom USA vil arbejde for at fastholde og udbrede dets 'rule-based international order' - en orden som først og fremmest er dikteret af USA og dets allierede , og forventes overholdt af alle andre deltagere i det internationale samfund, inklusiv Kina.

Handelsspørgsmålet bliver af Biden koblet til værdimæssige spørgsmål, som de påståede menneskerettighedskrænkelser i Xinjiang, og beskyttelse af amerikanske arbejdere overfor Kinas 'uretfærdige handelspraksis'

Biden fastslog også at USA fortsat vil sikre fri bevægelighed i internationale farvande og fastholde sine forpligtigelser overfor sine allierede i Sydøstasien( Sydkorea, Japan, Australien - og indirekte Taiwan. Fribevægelighed betyder her, at USA vil fastholde sin ret til at lade den amerikanske flåde og flyvevåden patruljere i de Sydkinesiske Hav , Taiwan strædet og Østkinesiske Hav. (Formelt set en rettighed, men også en direkte provokation af Kina og som i særlig grad har bidraget til spændingerne mellem USA og Kina)


I relation til Taiwan, fastslog Biden at USA vil stå ved 'One China' politikken og vil modsætte sig alle ensidige forsøg på at ændre status quo eller underminere fred og stabilitet i området..

Endelig fremhævede Biden nødvendigheden af at etablering af 'guardrails' til at sikre at konkurrencen mellem USA og Kina ikke udvikler sig til åben konflikt mellem de to supermagter.


Xi Jinping

fremhævde i sine indlæg behovet for samarbejde, gensidig respekt og tillid. Xi var rede til at samarbejde på alle områder med USA, så længe dette samarbejde foregik mellem ligeværdige partnere, og afviste samtidigt en stormagtspolitik baseret på strategisk eller ideologisk rivalisering. Samarbejde og partnerskab mellem USA og Kina fremhæves som en win-win situation ikke kun for de to stormagter , men for hele verden og for at bevare fred og stabilitet.
Xi Jinping understregede igen Kinas "røde linjer", nemlig at man ikke ville acceptere indblanding i Kinas politiske og sociale system, forsøg på at underminere Kinas økonomiske udvikling eller undergrave dets territorielle integritet.
Det sidste er særlig aktuelt i forhold til Taiwan, hvor Kina advarede USA om ikke at støtte oprørskræfterne på øen, men at fastholde tidligere forpligtigelser på One China politikken, hvorefter der er ét Kina og Taiwan er en uadskillelig del af Kina, og at Folkerepublikken er den legitime repræsentant for Kina.


Xi Jinping understregede også at KIna ikke har nogle fjendtlige hensigter og ikke har startet krige siden Folkerepublikkens grundlæggelse, og ikke søger at eksportere sin politiske - økonomske model til andre lande. Samtidigt blev det bemærket at USA ikke har nogen ret til at påtvinge andre lande deres samfundsystem eller deres demokratiopfattelse. Demokrati og i hvilken form det måtte ønskes, må være et spørgsmål der alene afgøres af de enkelte landes befolkninger.
Endelig understregede Xi KKP's forpligtelse til at sikre den kinesiske befolkning en bedre levestandard på all måder, og at alle forsøg på at undergrave dette ville blive opfattet som fjendtlige overfor KInas 1.4 mia. mennesker.

Kilder / læs mere
1) Readout from The White House
2) Kinas Udenrigsministerium
Oprettet d.19-11-2021

d. 15-11-2021
Emne: Xi-Jinping

The Regional Comprehensive Economic Partnership (RCEP)

The Regional Comprehensive Economic Partnership (RCEP) er en handelsaftale mellem 15 asiatiske lande - inkl. Kina - som træder i kraft 1. jan 2022. Handelsaftalen har været under forhandling siden 2012.

De 15 medlemslande omfatter 30 % af verdens befolkning og 30 % af verdens samlede BNP , og er dermed den største handelsblok i verden.

Kilder / læs mere
1) Regional Comprehensive Economic Partners
Oprettet d.15-11-2021

d. 11-11-2021
Emne: Xi-Jinping

KKP's tredje resolution

De 370 medlemmer af KKP's 19. Centralkomites afholdt et fire dags møde - såkaldte 6. plenum møde - fra mandag
til torsdag. Mødet er formentlig det sidste inden d. 20. Nationalkongres i okt. 2022, og vil traditionen tro give vigtige signaler om hvilke politiske reformer mv som Nationalkongressen skal tage stilling til.
Hvad man foreløbigt ved er at man på plenummødet har resolution som beskriver partiets væsentligste resultater i partiets nu 100 årige historie. Sidste gang en revision af partiets historie blev skrevet var i 1981 , hvor man gjorde op med Mao-tiden og ikke mindst Kulturrevolutionen. Den 1. resolution om KKP's resultater og visioner kom i 1945 efter afslutningen af den japanske besættelse.
I denne 3. resolution fremhæves Xi Jinpings betydning for KKP og Kina og hans betydning for KIna udvikling sammenlignes med Mao Zedong og Deng Xiaoping.
Xi bliver ikke kun fremhævet for sin ledelse af partiet og Kina, men også for sine ideologiske bidrag til KKP. Det sker med omtalen af
‘Xi Jinping Thought on Socialism with Chinese Characteristics for a New Era’
Resolutionen fremhæver således at Xi har kunnet kombinere det bedste fra Marxismen-Leninismen med den særlige kinesiske kultur og ånd. Resolutionen nævner også hans håndtering af Hong Kong hvor orden blev genoprettet efter de kaotiske demonstrationer i 2019.
Der er nok ingen tvivl om at Xi vil blive genvalgt på næste års Nationalkongres.

Kilder / læs mere
1) Chinese Communist Party resolution cemen
Oprettet d.15-11-2021 07:46:15

d. 03-11-2021
Emne: Taiwan

USA kan bestemt forsvare Taiwan ..

I forbindelse med det amerikanske forsvarsministeriums årlige udgivelse af China Military Power Report onsdag d. 3 nov.2021. , blev Joint Chiefs of Staff Chairman Gen. Mark Milley, spurgt om USA ville være i stand til at forsvare Taiwan i tilfælde af en kinesisk militær intervention?
Hertil svarede Mark Milley, at :
"The U.S. military "absolutely" could defend Taiwan from a potential Chinese attack if asked to do so"

En militærgeneral kan formentlig ikke svare anderledes, på et dirkete spørgsmål om det evne til at forsvare Taiwan. Et andet er dog om der også er en vilje hertil?

De seneste måneders stigende spændinger politisk og militært omkring Taiwanspørgsmålet er dog farlige i sig selv.
Mens kineserne mener, at amerikanerne bluffer i dette spørgsmål, så er en anden ting hvordan selvstændighedsbevægelsen i Taiwan - herunder regeringspartiet Demokratiske Progressive Parti (DPP) og premierminister Tsai Ing-wen tolker dette.
Den amerikanske 'tvetydighed' i forhold til Taiwan , kan her give uafhængighedsbevægelsen det indtryk, at USA både kan og vil forsvare Taiwan. Dette kan i værste fald give uafhængighedskræfterne blod på tanden, til at tage mere formelle skridt mod at løsrive Taiwan fra Kina.

Skulle det ske , har Beijing været fuldstændig klar i spyttet på, at det under ingen omstændigheder vil blive accepteret. Taiwan spørgsmålet er et eksistentielt spørgsmål for Beijing, og man har ikke lagt skjul på, at om ikke en fremtidig genforening kan ske fredeligt, vil Kina bruge militær magt.

Skulle det ske vil konsekvenser for USA være katastrofale. Om USA skulle vælge at forvare Taiwan militært overfor en kinesisk invasion, vil amerikanerne sandsynligvis lide et ydmygende militært nederlag. Alle militærspil fortaget i Pentagon viser dette.
Vælger man i stedet , ikke at forvare Taiwan , vil USA's troværdighed overfor sine mange allierede blive alvorligt undergravet.
Tilbage står , at ønsker USA at sikre 'fred og stabilitet' i Sydøstasien , således som man siger, så gøres det bedst ved at droppe den hidtidige 'strategiske tvetydighed' i forhold til spørgsmålet om USA 's militære forpligtigelser overfor Taiwan.

Kilder / læs mere
1) Global Times
Oprettet d.07-11-2021

Se alle noter

Div. emner vedr. Kina: