Forstå den kinesiske civilisation
og Kina i det 21. årh.
Under Biden og Xi's virtuelle møde i sidste uge, skal USA have bedt Kina om at sælge ud af sine strategiske lagre af olie, for at dæmpe den amerikanske inflation og de stigende oliepriser. En udvikling som bestemt ikke har styrket Biden's popularitet i USA.
Kina har ikke tænkt sig at følge opfordringen, formentlig fordi man vurderer at et sådan udsalg fra kinesiske lagre blot ville føre til at olieproducenterne i MØ reducerede deres produktion for at fastholde priserne. For det andet ville en kinesisk reduktion i oliereserverne , være farligt i en stadig mere tilspidset situation omkring Taiwan - USA og Kina.
Efter topmødet har amerikanske medier været ud med historier om at Biden havde fået kinesisk tilslutning til at tale nedrustning af kernevåben. Noget som fuldstændig afvises af kineserne!
Bedre blev det ikke da USA annoncerede at de i dec. 2021 vil afholde et "Summit for Democracy" og at Taiwan er blevet inviteret til at deltage!
Mens præs. Biden i sit møde med Xi bekræfter USA's tilslutning til 'One-China' politikken , så gør man alt andet for at skabe en koalition af demokratier inkl. Taiwan) til at konfrontere de autoritære stater som Kina og Rusland m.fl.
Meget tyder på at den amerikanske administration er fuldstændig splittet i forhold til Kina - politikken. De der måtte ønske en nedtoning af konflikten bliver igen og igen overtrumpet af høgene i den amerikanske administration.
Mandag d. 15 nov 21 , afholdt præs. Biden og Xi JInping et 3.5 time langt virtuelt møde. Den første direkte samtale mellem de to ledere efter Biden overtog præs. posten efter Trump.
Mødet tydeliggjorde de fundamentale forskelle i de to landes udenrigspolitiske tænkning.
The Regional Comprehensive Economic Partnership (RCEP) er en handelsaftale mellem 15 asiatiske lande - inkl. Kina - som træder i kraft 1. jan 2022. Handelsaftalen har været under forhandling siden 2012. 
De 15 medlemslande omfatter 30 % af verdens befolkning og 30 % af verdens samlede BNP , og er dermed den største handelsblok i verden.
De 370 medlemmer af KKP's 19. Centralkomites afholdt et fire dags møde - såkaldte 6. plenum møde - fra mandag
til torsdag. Mødet er formentlig det sidste inden d. 20. Nationalkongres i okt. 2022, og vil traditionen tro give vigtige signaler om hvilke politiske reformer mv som Nationalkongressen skal tage stilling til.
Hvad man foreløbigt ved er at man på plenummødet har resolution som beskriver partiets væsentligste resultater i partiets nu 100 årige historie. Sidste gang en revision af partiets historie blev skrevet var i 1981 , hvor man gjorde op med Mao-tiden og ikke mindst Kulturrevolutionen. Den 1. resolution om KKP's resultater og visioner kom i 1945 efter afslutningen af den japanske besættelse.
I denne 3. resolution fremhæves Xi Jinpings betydning for KKP og Kina og hans betydning for KIna udvikling sammenlignes med Mao Zedong og Deng Xiaoping.
Xi bliver ikke kun fremhævet for sin ledelse af partiet og Kina, men også for sine ideologiske bidrag til KKP. Det sker med omtalen af
‘Xi Jinping Thought on Socialism with Chinese Characteristics for a New Era’
Resolutionen fremhæver således at Xi har kunnet kombinere det bedste fra Marxismen-Leninismen med den særlige kinesiske kultur og ånd. Resolutionen nævner også hans håndtering af Hong Kong hvor orden blev genoprettet efter de kaotiske demonstrationer i 2019.
Der er nok ingen tvivl om at Xi vil blive genvalgt på næste års Nationalkongres.
I forbindelse med det amerikanske forsvarsministeriums årlige udgivelse af China Military Power Report onsdag d. 3 nov.2021. , blev Joint Chiefs of Staff Chairman Gen. Mark Milley, spurgt om USA ville være i stand til at forsvare Taiwan i tilfælde af en kinesisk militær intervention?
Hertil svarede Mark Milley, at :
"The U.S. military "absolutely" could defend Taiwan from a potential Chinese attack if asked to do so"
En militærgeneral kan formentlig ikke svare anderledes, på et dirkete spørgsmål om det evne til at forsvare Taiwan. Et andet er dog om der også er en vilje hertil?
De seneste måneders stigende spændinger politisk og militært omkring Taiwanspørgsmålet er dog farlige i sig selv.
Mens kineserne mener, at amerikanerne bluffer i dette spørgsmål, så er en anden ting hvordan selvstændighedsbevægelsen i Taiwan - herunder regeringspartiet Demokratiske Progressive Parti (DPP) og premierminister Tsai Ing-wen tolker dette.
Den amerikanske 'tvetydighed' i forhold til Taiwan , kan her give uafhængighedsbevægelsen det indtryk, at USA både kan og vil forsvare Taiwan. Dette kan i værste fald give uafhængighedskræfterne blod på tanden, til at tage mere formelle skridt mod at løsrive Taiwan fra Kina.
Skulle det ske , har Beijing været fuldstændig klar i spyttet på, at det under ingen omstændigheder vil blive accepteret. Taiwan spørgsmålet er et eksistentielt spørgsmål for Beijing, og man har ikke lagt skjul på, at om ikke en fremtidig genforening kan ske fredeligt, vil Kina bruge militær magt.
Skulle det ske vil konsekvenser for USA være katastrofale. Om USA skulle vælge at forvare Taiwan militært overfor en kinesisk invasion, vil amerikanerne sandsynligvis lide et ydmygende militært nederlag. Alle militærspil fortaget i Pentagon viser dette.
Vælger man i stedet , ikke at forvare Taiwan , vil USA's troværdighed overfor sine mange allierede blive alvorligt undergravet.
Tilbage står , at ønsker USA at sikre 'fred og stabilitet' i Sydøstasien , således som man siger, så gøres det bedst ved at droppe den hidtidige 'strategiske tvetydighed' i forhold til spørgsmålet om USA 's militære forpligtigelser overfor Taiwan.
