Kina - en anden historie

Kinas historie, såvel på langt som på kort sigt, er både dramatisk, kaotisk og facinerende.

Mens Kina i mange år har været et fjernt og utilgængeligt land, som vi ikke nødvendigvis skulle forholde os til, så har Kina i de senere år fået en stigende betydning for verdensøkonomien, som gør Kina relevant for os alle i et eller andet omfang.

Siden 1980'erne Kina gennemført tre markante samfundsmæssige omvæltninger :

Fra et fattigt landbrugssamfund i 1970'erne til verdens største industrination
Fra et lukket, internationalt isoleret samfund til i dag at være en dominerende global aktør
Fra en stalinistisk planøkonomi til en blandet stats- og markedsøkonomi

Men vil man prøve at forstå hvad der sker i Kina, er det nødvendigt, at kende lidt til Kinas kultur og histoie, kun herigennem kan man forstå hvorfor Kina er ... meget anderledes end vi!

Hvorfor Kina ..?

Hvad ved du om Kina..?

Men hvor meget ved vi egentlig om Kina og kineserne?

Hvem kan nævne mere end 3 bynavne i Kina - i et land med mere end 100 millionbyer?

Få tjek på Kinas geografi og hør hvordan man udtaler navne på provinser og provinshovedstæder: Kinas provinser, byer

Hvad er karakteristisk ved Kinas regerings- og styreform? Hvorfor har Kinas ikke demokrati i vestlig forstand? Kinas politiske system

Kina set fra Vesten ...

Vores forestillinger om Kina, afhænger jo af øjnene der ser, men også hvilke generation man tilhører og ikke mindst af de billeder af Kina som formidles i den internationale presse.

Kina og den kinesike kultur er og bliver anderledes end det vi kender fra Vesten. Mens det i dag ikke længere er den fysiske afstand til Beijing som er den største barriare, så er det en kultur, en historie og ikke mindst et sprog, som gør det vanskeligt for mange vesterlændinge at forstå Kina og kineserne.

Hertil et politisk system som syntes at være en negationen af hele den vestlige civilisations grundlæggende værdier; om personlig frihed, lighed og demokrati.

Jeg har her samlet nogle af de 'billeder' som jeg har oplevet som typiske for vores syn på Kina.

Massepsykose ...

Rødgardister hylder Formand Mao på Den Himmelske Freds Plads i efteråret 1966.

Dette blev for den ældre generation billedet af en "socialistisk massepsykose", som syntes at have greet kineserne under Kulturrevolutionen fra 1966-69 med en hysterisk dyrkelse af Formand Mao Zedong.

Kampen for frihed ...

En civil borger med indkøbsposer i hånden standser en kollonne af militære tanks d. 5. Juni 1989, dagen efter at Tian'anmen pladsen var blevet ryddet for demonstranter.

Billedet af 'tank-manden' som ene mand stiller sig op imod den militære overmagt i kampen for frihed og demokrati blev et ikonisk symbol i Vesten på Kinas undertrykkelse af borgernes frihedsønsker!

I årene efter 1989 og Den Kolde Krigs afslutning var forventningerne i Vesten at det kun var et spørgsmål om hvornår det kommunistiske styre i Kina måtte falde for borgernes krav om frihed og demokrati...!

Spirituelle ikoner ...

Dalai Lama - det religiøse overhoved for tibetanerne

Op gennem 0'erne kom der fokus på Dalai Lama og tibetanernes kamp for uafhængighed og Kinas undertrykkelse af den tibetanske kultur.

Dalai Lama blev nærmest kult hos vestlige regeringsledere, og en man bare måtte mødes med for at omfavne Lamaens universielle budskab om fred mellem mennesker....

Mærkeligt at se hele den progressive og politiske elite flokkes om en mand, som er udpeget udfra metafysiske ideer om en spirituel reinkarnation, og hvis politiske budskab jo vanskeligt kan modsiges!

Kvalt i luftforurening..

I forbindelse med afholdelsen af OL i Beijing i august 2008 kom der fokus på luftforureningen i Beijing og andre kinesiske storbyer.

Et yndet billede blev nu billedet af maskerede kinesere der som spøgelser eller zombier, indhyldet i smog og forurening, bevæger sig i blinde gennem Beijings grå og kvælende luft.

"Verdens fabrik"

Endnu i starten af 0'erne syntes der ikke at være større bekymring i Vesten over den stadig strøm af forbrugsvarer fra Kina. Tankegangen syntes at være; lad bare kineserne lave det kedelige industrirbejde, så vi kan hellige os det vi er bedst til; højteknologi, kreativitet og innovation.

I årene umiddelbart efter den Internationale Finanskrise i 2008-09, var der en del positiv hype omkring Kina - og muligheden for at skaffe kinesiske investeringer til de kriseramte vestlige økonomier.

Truslen fra Kina ..!

I 2011 indtog KIna pladsen som verdens næststørste økonomi, og under Xi Jinpings ledelse fra 2012/13 fremstod Kina på den internationale scene med en langt større selvbevidsthed om sin egen økonomiske styrke end tidligere set.

Det viste sig ikke mindst i en mere udfarende udenrigspolitik, dels i forhold til de omstridte øer i Det Sydkinesiske Hav og dels i det ambitiøse infrastrukturprojekt som "One Belt & One Road"

Hertil kom planen om "China 2025" hvorefter Kina i 2025 skal være førende indefor en lang række højteknologiske områder, som fremstilling af microchips, AI (Artificial Intelligence), bioteknologier , luftfart m.v.

Med Donald Trumps magtovertagelse i 2017 kom der for alvor fokus på at Kina som en trussel for den vestlige verden - om ikke andet så USA's fortsatte førerposition. Det handlede nu om Kinas 'tyveri' af amerikanske arbejdspladser, teknologi og Kinas handels og investeringspolitik.

Modsætningerne kulminerede i 2018 i handelskrigen mellem USA og Kina. Samtidigt blev den kinesiske telegigant Huawei, anklaget for med deres 5G mobilnetværk at udgøre en sikkerhedsrisiko for den vestlige verden!

Kina i de danske medier ..

Et bestialsk kommunistisk diktatur...

De forestillinger vi har om Kina giver sig ofte de mest bizarre udtryk i de danske medier, som da en journalist fra Weekend-avisen, i et kulturprogram på DR2 i feb. 2012, betegnede Kina som "et total knald-i-låget land"!

Denne 'kultur' debat endte med en kort diskussion om frihed i vestlig forstand kontra materiel velfærd, hvor kulturdebatørerne alle gyste ved tanken om, at skulle opgive den totale frihed i bytte for velfærd, hvorefter en påfaldende befriende latter spredte sig omkring bordet, mens man forsikrer hinanden om at i vesten ville vi aldrig opgive friheden for ussel mammon.

Samme år havde Danmark for første gang besøg af et kinesisk statsoverhoved, da Hu Jintao besøgte København. Søren Espersen (DF) brugte straks lejligheden til at fordømme Kina som "et bestialsk kommunistisk diktatur".

Tre små kinesere på Højbroplads ...

Siden 2014 har det primært været den såkaldte 'Tibet-sag' der har præget Kina dækningen i dansk presse. Den 18. december 2017 afgav Tibetkommissionen sin beretning til Justitsministeriet, hvor man konkluderede at politiet havde givet ulovlige ordrer om fjernelse af nogle demonstranters Tibet-flag under Hu Jintaos besøg i 2012.

I juni 2018 genåbnes Tibetkommissionen for at undersøge om der under tidligere kinesiske officielle besøg til Danmark, siden 1995, er gjort forsøg på at skjule Tibet-demonstranterne ! 15 demonstranter er blevet tilkendt erstatning for krænkelse af deres ytringsfrihed under Hu Jintaos statsbesøg og 45 mere søger nu om tilsvarende erstatning.

Huawei og Panda-diplomati ..

I efteråret 2018 handlede den danske Kina dækning om hvorvidt Huawei skulle bygge vores 5G mobilnetværk. Der var i de internationale medier blevet skabt frygt for at Huawei's 5G netværk ville virke som en Trojansk hest der gjorde det muligt for den kinesiske stat at overvåde eller ligefrem kontrolere eller sabotere vores digitale infrastruktur.

Der har ingen beviser været for at Huawei's teknologi skulle indeholde konkrete sikkerhedsrisiko, men en advarsel fra USA's præs. Donald Trump om, at stater der valgte Huaweis 5G teknologi ikke ville være at regne for sikre militære samarbejdspartnere, har givetvis medvirket til at presse europæerne til at fravælge Huawei.

I de sidste par år er tonen fra vestlige medier , politikere og debatører blevet markant skærpet.

Der er en utalt bias i mediedækningen af Kina - med fremhævelse af styret nærmest illigitime karakter når regeringen i Kina omtales som 'magthaverne' og styret som et 'kommunistisk diktatur', så ingen kan være i tvivl om, at der er tale om et styre, som hersker i modstrid med befolkningens virkelige intereser / ønsker / behov.

I april 2019 er det det såkaldte Panda-diplomati som har fyldt i de danske medier. Diskussionen går nu på om Danmark giver køb på sine politiske idealer og principper ved at modtage de to kinesiske pandaer til Zoologisk Have i København.

Kontakt

Hvem er jeg ..?

Jeg hedder Otto Leholt og er lektor i historie og geografi og har i mange år interesseret mig for Kinas nyere historie, og ikke mindst den imponerende udvikling som Kina har gennemgået i de sidste tre årtier.

Jeg har holdt flere foredrag og længere undervisningsforløb (i 2015-16 et 60 timer langt kursusforløb) om Kinas historie fra de tidligste tider til i dag.

Jeg har i de seneste år besøgt Kina ni gange - se www.china.leholt.dk.

Min kone er kineser så her igennem har jeg også et lille vindue til mangt og meget omkring hverdagslivet i Kina.

Min kone tilbyder i øvrigt undervisning i kinesisk mandarin .