Kina ligger 8 timers flyvning fra København, og den geografiske afstand er mindre end turen til Thailand, Vietnam m.v. Når mange danskere og vesteuropæere vælger fjernere feriedestinationer end Kina,
skyldes det nok så meget, at Kina i kulturel og politisk forstand føles endnu længere væk .. ja, nogle vil sige, at kineserne simpelthen er "for langt ude.." ...for mærkelige og anderledes end vi.
Vores forestillinger om Kina, afhænger jo af øjnene der ser, men også hvilke generation man tilhører og ikke mindst
af de billeder af Kina som formidles i den internationale presse.
Kina og den kinesike kultur er og bliver anderledes end det vi kender fra Vesten.
Mens det i dag ikke længere er den fysiske afstand til Beijing som er den største barriare, så er
det en kultur, en historie og ikke mindst et sprog, som gør det vanskeligt for mange vesterlændinge at forstå
Kina og kineserne.
Hertil et politisk system som syntes at være en negationen af hele den vestlige civilisations grundlæggende værdier;
om personlig frihed, lighed og demokrati.
Op genem 10'erne er udlandets syn på Kina blevet stadig mere negativt, og ikke mindst de
senere års anti-kinesiske retorik fra USA under Donald Trump har bidraget hertil.
Se www.pewresearch.org
Jeg har her samlet nogle af de 'billeder' som jeg har oplevet som typiske for vores syn på Kina.
Massepsykose ...
Rødgardister hylder Formand Mao på Den Himmelske Freds Plads i efteråret 1966.
Dette blev for den ældre generation, billedet af en "socialistisk massepsykose",
som syntes at have grebet kineserne under Kulturrevolutionen fra 1966-69
med en hysterisk glorifocering af Formand Mao Zedong.
Der er næppe tvivl om at rødgardisternes demonstrationer og besættelse af skoler , universiteter og det kinesiske udenrigsministerium, blev en kraftig inspiration for studenteroprøret i Vesten i 1968
Blandt nogle venstreorienterede grupper i Danmark, blev Folkerepublikken under Mao voldsomt idealiseret , som jeg selv oplevede det som Hf-studerende i årene 1976-78.
Kampen for frihed ...
Mand danser med militær tank!
En civil borger med indkøbsposer i hånden standser en kollonne af militære tanks d. 5. Juni 1989, dagen efter at
Tian'anmen pladsen var blevet ryddet for demonstranter.
Se video med Tank Man
Billedet af 'tank-manden', som ene mand stiller sig op imod den militære
overmagt i kampen for frihed og demokrati, blev et ikonisk symbol i Vesten på Kinas
undertrykkelse af borgernes frihedsønsker!
I årene efter 1989 og Den Kolde Krigs afslutning var forventningerne i Vesten,
at det kun var et spørgsmål om hvornår det kommunistiske styre i Kina
måtte falde for borgernes krav om frihed og demokrati...! Det skete som bekendt ikke.
Spirituelle ikoner ...
Op gennem 0'erne kom der fokus på Dalai Lama og tibetanernes kamp for uafhængighed
og Kinas undertrykkelse af den tibetanske kultur.
Dalai Lama blev nærmest kult hos vestlige regeringsledere, og en som regeringsledere,
politikker og andre offentlige kendisser, bare måtte mødes med for at omfavne
Lamaens universielle budskab om fred mellem mennesker....
Mærkeligt at se hele den progressive og politiske elite flokkes om en mand, som er udpeget udfra metafysiske ideer om
en spirituel reinkarnation, og hvis politiske budskab jo vanskeligt kan modsiges!
Dalai Lama Vestens nye spirituelle superstar
"Made in China"
Endnu i starten af 0'erne syntes der ikke at være større bekymring i Vesten
over den stadig strøm af billige forbrugsvarer fra Kina.
Tankegangen syntes at være; lad bare kineserne lave det kedelige industriarbejde,
så vi kan hellige os det vi er bedst til; højteknologi, kreativitet og innovation.
Kina blev nu kendt som "Verdens fabrik", men begrebet 'Made in China' blev forbundet med billige dårlige kopivarer.
Samtidigt kunne man jo pusse sin moralske glorie ved at protestere mod at Tibet var en del af Kina.
I årene umiddelbart efter den Internationale Finanskrise i 2008-09, var der en del positiv hype omkring Kina - da man så muligheden for at skaffe kinesiske investeringer til de kriseramte vestlige økonomier.
Kina - "et totalt knald-i-låget land"
De forestillinger vi har om Kina giver sig ofte de mest bizarre udtryk i de danske medier,
som da en journalist fra Weekend-avisen, i et kulturprogram på DR2 i feb. 2012,
betegnede Kina som "et total knald-i-låget land"!
Denne 'kultur' debat endte med en kort diskussion om frihed i vestlig forstand kontra materiel velfærd,
hvor kulturdebatørerne alle gyste ved tanken om, at skulle opgive den totale frihed i bytte for velfærd,
hvorefter en påfaldende befriende latter spredte sig omkring bordet, mens man forsikrer hinanden
om, at i Vesten ville vi aldrig opgive friheden for ussel mammon.
"Tre små kinesere på Højbroplads ..."
Samme år havde Danmark for første gang besøg af et kinesisk statsoverhoved, da Hu Jintao besøgte København.
Søren Espersen (DF) brugte straks lejligheden til at fordømme Kina som
"et bestialsk kommunistisk diktatur".
Siden 2014 har det primært været den såkaldte 'Tibet-sag' der har præget Kina dækningen i dansk presse.
Den 18. december 2017 afgav Tibetkommissionen sin beretning til Justitsministeriet, hvor man konkluderede at politiet havde givet ulovlige ordrer
om fjernelse af nogle demonstranters Tibet-flag under Hu Jintaos besøg i 2012.
Ung mand kæmper for Tibet
En ung demonstrant får frataget sit Tibetflag af politiet, så det ikke skulle genere Hu Jintao
I juni 2018 genåbnes Tibetkommissionen for at undersøge om der under tidligere kinesiske officielle besøg til Danmark, siden 1995, er gjort forsøg på at skjule Tibet-demonstranterne !
15 demonstranter er blevet tilkendt erstatning for krænkelse af deres
ytringsfrihed under Hu Jintaos statsbesøg og 45 mere søger nu om tilsvarende erstatning.
Sagen har kostet de danske skatteydere mere end 50 mio kr!
Panda-diplomati
I april 2019 var det det såkaldte Panda-diplomati, som blev omtalt i de danske medier. Diskussionen gik nu på om Danmark giver køb på sine politiske idealer og principper ved at modtage de to kinesiske pandaer til Zoologisk Have i København.
Se Pandaer som politiske gidsler
Kvalt i luftforurening..
I takt med at vestlige virksomheder flyttede produktionen til Kina, flyttede også miljøproblemerne med. Luftforureningen i de kinesiske milionbyer var voldsomt stigende op gennem 0'erne
I forbindelse med afholdelsen af OL i Beijing i august 2008 kom der fokus på luftforureningen i Beijing og andre kinesiske storbyer.
Et yndet billede blev nu billedet af maskerede kinesere der som spøgelser eller zombier, indhyldet i smog og forurening,
bevæger sig i blinde gennem Beijings grå og kvælende luft.
I 2011 indtog Kina pladsen som verdens næststørste økonomi, og
verdens største industrination og verdens største eksportør af industrivarer. Omkring 2014/16 overhalede den kinesiske økonomi USA's (BNP målt ppp).
Det begyndte (omend langsomt) at stå klart at Kinas økonomi fik en stadig større global betydning. Under Xi Jinpings ledelse fra 2012/13 fremstod Kina på den internationale scene med en langt større selvbevidsthed om sin egen økonomiske styrke end tidligere set.
Dette kom særligt til udtryk i det ambitiøse "Belt & Road Inititive", hvor Kina investere i store infrastrukturprojekter først og fremmest i udviklingslandene. Et projekt der hurtigt blev betegnet en 'gældsfælde' af Vestlige medier, omend der intet bevis er herfor.
Hertil kom planen om "Made in China 2025" hvorefter Kina i 2025 skal være førende indefor en lang række højteknologiske områder, som
fremstilling af microchips, AI (Artificial Intelligence), bioteknologier , luftfart m.v.
Kinas voksende økonomiske magt blev i Vesten opfattet som en trussel mod den vestlige verdens fortsatte dominans af det globale økonomiske system.
Kortet viser at USA i år 2000 var en vigtige samhandelspartner end Kina, men i 2019 er billedet totalt vendt om. Kina er nu en vigtigere handelspartner end USA i ca. 140 lande i verden.Læs mere om Truslen fra Kina
Kina - som Vestens fjende #1
Med Donald Trumps første præsidentperiode (2017-21) blev KIna direkte italesat som en direkte trussel mod den vestlige verden - om ikke andet så USA's fortsatte førerposition.
Retorikken var ualmindelig hård og uforsonelig - D. Trump beskyldte nu Kina for at 'tyveri' af amerikanske arbejdspladser og teknologi og for at føre en uretfærdig handels- og investeringspolitik.
Trump indledte sin handelskrig mod KIna i juli 2018, veed at lægge ekstra toldafgifter på en lang række kinesiske varer - Kina svarede igen - og snart omfattede de amerikanske afgifter kinesiske varer for en værdi af over 550 mia. US $ , mens Kinas svarede igen mod amerikanske varer til en værdi af 185 mia. US $.
Samtidigt blev den kinesiske telegigant Huawei, anklaget for med deres 5G mobilnetværk at udgøre en sikkerhedsrisiko for den vestlige verden! USA pressede sine allierede til at stoppe alt hadel med Huawei, under trusser om at USA ikke ville kunne hjælpe deres allierede i en militær konflikt hvis de anvendte kinesisk telekommunikationsudstyr!
En midlertidig aftale blev indgået i jan 2020, hvor USA suspenderede yderligere toldforhøjelser i bytte for kinesiske løfter om at øge deres køb af amerikanske varer med 200 mia. $ over de næste to år.
Under præs. Biden (2021-25) blev handelskrigen intensiveret med nye sanktioner mod kinesiske tech-virksomheder som Huawei, ZTE, ByteDance (TikTok) og andre, under påskud af at disse virksomheder udgjorde en sikkerhedsrisiko for USA og dets allierede. Målet var at bremse Kinas økonomiske og teknologiske udvikling, og dermed sikre UA's fortsatte førerposition
USA's handelsunderskud overfor Kina blev en hjørnesten i D. Trumps handelskrig mod KinaLæs mere om Handelskrigen
Covid-19 - "Den kinesiske virus"
Da Covid-19 blev identificeret af kinesiske forskere i starten af jan 2020, var der kun ros fra WTO m.fl. for Kinas resolutte forholdsregler overfor den nye virus. Kinas nedlukning af Wuhan , Hubei i tiden jan-april, havde tydeligvis stoppet smittespredningen i første omgang.Men samtidigt spredte Covid-19 sig nærmest ukontrolleret i Vesten og ikke mindst i USA, og Trump var ikke sen til at navgive Covid-19 som "The China Virus".
I Vesten blev Covid-19 fremstillet som "den kinesiske virus " - et begreb ikke mindst Trump lanceredeKilde: Jyllands-Posten d. 27. jan.2020 - bruger ytringsfriheden til at identificere det kinesiske folk med coronaviruset
Kina blev nu gjort ansvarlig for smittespredningen og deres nedlukningspolitik blev betegnet som drakonisk og som endnu en krænkelse af kinesernes menneskerettigheder. I dagbladet Informtion kunne man læse, at "den egentlige virus i Kina er Kinas Kommunistiske Parti."
Samtidigt oplevede man et stigende antal had-forbrydelser mod kinesere i udlandet ikke mindst i USA.
Opfattelsen af Kina var tydeligvis blevet mere negativ i årene under den første Trump administration, men med Covid-19 pandemien var der en udtalt neativ holdning til Kina - ikke mindst i Vesten1.2rem
I efteråret 2018 handlede den danske Kina dækning om hvorvidt Huawei skulle bygge vores 5G mobilnetværk. Der var i de internationale medier blevet skabt
frygt for at Huawei's 5G netværk ville virke som en Trojansk hest der gjorde det muligt for den kinesiske stat at overvåde eller ligefrem
kontrolere eller sabotere vores digitale infrastruktur.
Der har ingen beviser været for at Huawei's teknologi skulle indeholde konkrete sikkerhedsrisiko,
men en advarsel fra USA's præs. Donald Trump om, at stater der valgte Huaweis 5G teknologi ikke ville være at regne for sikre militære samarbejdspartnere, har givetvis medvirket til at presse
europæerne til at fravælge Huawei.
Kilde: Ingeniøren d. 23. feb. 2018 - Huawei anklaget for hacking af FBI
I Danmark valgte regeringen i april 2020 at udelukke Huawei fra at deltage i opbygningen af det danske 5G netværk.
Denne beslutning blev truffet på baggrund af en sikkerhedsvurdering fra Forsvarets Efterretningstjeneste (FE),
som pegede på, at brugen af udstyr fra Huawei kunne udgøre en sikkerhedsrisiko for Danmark.
Overvågning her, der og allevegne
Siden historien om Huawei 5G netværk er stort set alt kinesisk teknologi blevet mistænkeliggjort i Vesten.
I juni 2021 kom så historien fra Århus, hvor 800 af byens 2000
videoovervågningskamaraer var kinesiske producerede. Det rejste straks mistanke om at kineserne overvågede Århusianerne ..!
se Dr.dk
Kinesisk DJI er blevet verdens førende droneproducent - også af hobbydroner, og det er selvfølgeligt også farligt!
Da den kinesiske videoapp TikTok blev populær i Vesten, blev den straks mistænkt for at udgøre en sikkerhedsrisiko, idet appen jo kunne indsamle data om brugerne og sende dem til Kina ..!
Samme overvågningsparanoia er også blevet udtrykt i forhold til kinesiske el-biler. Sidst her i efteråret 2025, kunne man læse om at de 256 kinesiske el-busser, som kører rundt i Kbh og Roskilde , kan fjenstyres fra Kina - og dermed udgøre en sikkerhedsrisiko ..!
Mens vi i Danmark har haft lange diskussioner om overvågning i det offentlige rum tilbage i 2010'erne, så har kineserne ikke samme reservation herfor. Endnu mens Danmarks historie skulle læses i køkkenmødinger og mosefund, havde Kina opbygget et avanceret statsapparat. Allerede i det 3. årh. f.Kr. kunne den der skjulte kendskab til en lovovertrædelse, risikere selv at blive straffet herfor. Kollektiv ansvar, overvågning og social kontrol, blev en integreret del af det kinesiske samfund.
Frihed vs Tryghed?
Mens det i Danmark har været almindeligt at tænke at overvågning i det offentlige rum , er en krænklese af vores fihedsrettigheder, så vil kineserne se anderledes på dette.
For kineserne er der ingen tvivl om at 'frihed' forudsætter 'tryghed', og hvad der netop udmærker det 'kinesiske overvågningssamfund' , så er det trygheen i det offentlige rum. Enhver der har rejst i KIna de sidste 20 år, vil kunne berette om at det er usædvanligt trygt at færdes alle steder på alle tider af døgnet.
Dæmoniseringen af Kina
Fra omkring 2018 er den anti-kinesiske propaganda i Vesten løbet fuldstændig løbsk.
Først var der studenterdemonstrationerne i Hong Kong i 2019,
dernæst Covid-19 i Wuhan, historierne om et kinesisk folkemord på muslimerne i Xinjiang, og endelig Kinas 'forestående ' invasion af Taiwan.
Hong Kong - demokrati ...?
I 2019 blev Hong Kong centrum for en voldsom mediedækning i Vesten, under de omfattende studenterdemonstrationer i byen.
Demonstrationerne begyndte som protester mod et lovforslag om udlevering af mistænkte kriminelle til Kina og Taiwan, men udviklede sig hurtigt til en bredere bevægelse for demokrati og mod Kinas stigende indflydelse i Hong Kong.
I vestlige medier var historien at myndighederne knuste demokratiet - ja vel - der har aldrig været demokrati i Hong Kong - heller ikke under det Britiske kolonistyre!
Læs mere om Hong Kong
Xinjiang - Folkemord på Uyghurerne ?
Der er ikke megen - for ikke at sige ingen - basal kildekritik i den nyhedsformidling vi i disse
år får om Xinjiang.
Hvorfra stammer historierne om koncentrationslejre, slavearbejde og børnearbejde,
undertrykkelse af de muslimske Uyghurer og sidst, men ikke mindst, påstanden om at Kina udfører
et Folkemord - om ikke i fysisk forstand, så dog et kulturelt Folkemord på Uyghurerne?
Anklagerne om Kinas uhyrligheder i Xinjiang kommer fra en række NGO'er,
som "Chinas Human Rights Defenders" og "World Uyghur Congress".
Sidstnævnte er en paraplyorganisation for en lang række NGO'er og aktivistgrupper som
arbejder for Xinjiangs løsrivelse fra Kina og etableringen af Den Østtyrkiske Republik.
World Uyghur Congress er endvidere søttet af NED (National Endovement for Democracy),
en Washington financieret organisation, som arbejder for udbredelse af demokrati ( læs "regime ændringer")
og reelt laver det arbejde som tidligere var overladt til CIA.
Nemlig at støtte oppositionsgrupper i de lande, som USA anser som skadelige for USA's interesser.
Taiwan har været en del af Kina siden 1683, men var i årene 1895-1945, besat af Japan. Efter Japans nederlag i Anden Verdenskrigblev Taiwan givet tilbage til Kina.
Efter den kinesiske borgerkrig 1945-49, hvor kommunisterne under Mao Zedong sejrede over Chiang Kai-sheks nationalistiske Kuomintang, flygtede Chiang og hans tilhængere til Taiwan, hvor de etablerede en rivaliserende kinesisk regering.
I 1971 besluttede FN's Generelforsamling at anerkende Folkerepublikken Kina som den eneste retmæssige repræsentant for Kina i FN, hvilket resulterede i, at Taiwan mistede sin plads i organisationen.
I dag anerkender kun en 15-16 små østater i Stillehavet Taiwan som en selvstændig stat. Siden 1949 har Kina betragtet Taiwan som en del af sit territorium og har gentagne gange udtrykt sin hensigt om at genforene øen med fastlandet, om nødvendigt med magt.
I de senere år har man fra Vestens side fremmanet billedet af et KIna som truer Taiwan med militær aggression, og at USA og dets allierede må stå klar til at forsvare Taiwan mod et kinesisk angreb.
Man kan med rette frygte at denne retorik kan føre til en optrapning af konflikten i Taiwan-strædet, hvilket kan have alvorlige konsekvenser for regional og global sikkerhed.
For den der ikke har besøgt Kina i de sidste 10-20 år, kan man få et rigtigt godt
indblik i det moderne Kina, ved at følge nogle af de mange vesterlændinge (Expads)
som bor i Kina, eller turister der besøger Kina. endelig kan du også prøve at se hvad de kinesiske medier selv fortæller.
I 2019 blev Hong Kong centrum for en voldsom mediedækning i Vesten, under de omfattende studenterdemonstrationer i byen.
Demonstrationerne begyndte som protester mod et lovforslag om udlevering af mistænkte kriminelle til Kina og Taiwan, men udviklede sig hurtigt til en bredere bevægelse for demokrati og mod Kinas stigende indflydelse i Hong Kong.