Kinas kejserdynastier

Resume ..

Frem til 221 f.Kr bestod det kinesiske område af en lang række kongedømmer som i skiftende alliancer har samlet sig omkring den stærkeste af disse. Under Zhou-dynastiet (1046-221 f.Kr.) formes og nedskrives en lang række af de grundlæggende ideer og forestillinger som i de næste årtusinder kommer til at kendetegne den kinesiske kultur og civilisation. Det gælder såvel yin-yang filosofien, daoismen og ikke mindst konfucianismen.

Med Qin-dynastiet (221-206 f.Kr.) samles Kina for første gang under én kejser, som gennemfører en standardisering af skrift, mål, vægt, møntfod mv. og skaber det administrative statssystem som skulle bestå mere eller mindre uændret i de næste to årtusinder.

Under de enkelte dynastier som fulgte var kejsertitlen tilknyttet en bestemt slægt - som havde opnået det Himmelske Mandat til magten.

Retten til kejsertitlen kunne dog mistes dersom kejseren ikke formåede at opretholde freden og den almindelig ro og orden. Dynastiske omvæltninger var ofte blodige og voldsomme, men handlede aldrig om at ændre statssystemet, men derimod om at genetablere det, og genoprette freden - som alene syntes sikret under en stærk central ledelse. Endnu i 1700-tallet var Kina formentlig den største økonomi i verden og havde et højtudviklet administrativt system, som vakte beundring hos de få europæere som havde besøgt Kina.

Kina havde aldrig vist nogen særlig interesse for handelserhvervet, og udenrigshandel blev alene set som et middel til at passivisere nabostater og undgå krigeriske angreb fra disse. I sin egen selvforståelse var Kina den eneste og dermed største civilisation 'under himmelen', og man havde derfor ingen forståelse for vestens stigende krav om handelsrettigheder i Kina.

Dette førte til Opiumskrigene i midten af 1800-tallet, som hurtigt viste at de 'uciviliserede' europæere besad en militærteknologi som var kinesernes langt overlegen. Forsøg på at 'styrke' Kina med brug af vestlig teknologi mislykkedes, og mod slutningen af 1800-tallet kom der fra en lille elite af reformatorer og revolutionære krav om grundlæggende politiske institutionelle reformer af kejserstyret.

Konstitutionelle reformer - med etablering af en Nationalforsamling og provinsforsamlinger i 1907-09 kunne dog ikke rede Qing-dynastiet, og stigende modsætninger mellem provinser og hoffet i Beijing udløste revolution i 1911, og dermed kejserstyrets fald og etableringen af den første Kinesiske Republik.