Xia-dynastiet (ca. 2.070 f.Kr- 1.600 f.Kr.)
Regnes som det første herskerdynasti, men viden om det er primært baseret på senere nedskrevne mundtlige overleveringer. Arkæologiske fund viser en avanceret kultur i den tidlige bronzealder med pottemagerhjul og fæstningsanlæg omkring byerne. Samfundet var organiseret i vasalstater under en konge (wang). Dynastiets fald skyldtes en tyrannisk konge, interne magtkampe og et bondeoprør, et mønster der gentog sig i Kinas historie.
Den mytiske figur , Da Yu , tæmmer floderne og blev ifølge legenden grundlæggeren af Xia- dynastiet.
Shang-dynastiet (1600 f.Kr. - 1.046 f.Kr.)
Regnes for det første historiske dynasti, da vi herfra har de første skriftlige kilder i form af orakel-knogler. Disse inskriptioner viser en kultur præget af forfædredyrkelse og kommunikation med guder og ånder for at forudsige fremtiden. Bronzestøberiet nåede et højdepunkt med fremstilling af store, rigt dekorerede ceremonielle kar og våben. Samfundet var stærkt klassedelt, hvilket ses i de enorme gravkamre med rige gaver og menneskeofringer.
kulturs udvikling kan næppe overvurderes
Zhou-dynastiet
(1046 f.Kr. - 221 f.Kr.)
Det længste af alle dynastier, præget af store kulturelle og filosofiske omvæltninger. Det introducerede ideen om Det Himmelske Mandat (Tianming), hvor herskerens ret til magten var baseret på moralsk adfærd og kunne mistes.
Hertugen af Zhou blev et ideal for den loyale og pligtopfyldende embedsmand. I dynastiets sidste urolige periode, "De Stridende Staters Periode" (475-221 f.Kr.), var præget af voldsomme magtkampe mellem stridede kongedømmer.
Magtkampen bliver i 256 f.Kr. vundet af staten Qin. Det var under disse kaotiske forhold, at Kinas store filosofiske skoler som konfucianisme, daoisme og legalisme blev udformet.
af 5-6.000 soldater - her ses et par stykker af dem
Qin-dynastiet
(221 f.Kr.–206 f.Kr.)
Qin Shi Huang Di (Den første kejser) (r. 221-210 f.Kr.)Kinas første kejserdynasti, der samlede riget under én centralmagt efter århundreders krig. Under kejser Qin Shi Huang Di blev der indført omfattende standardiseringer af skriftsprog, møntsystem, mål og vægt.
Styret var baseret på legalismens principper med en hård og konsekvent retshåndhævelse. Perioden er kendt for enorme byggeprojekter som Den Kinesiske Mur og kejserens gravmausoleum med terrakotta-soldaterne.
Kilde: Patricia B. Ebrey:
Cambridge Illustrated History - China, p. 65
Han-dynastiet
(206 f.Kr.–220 e.Kr.)
Hovedstad i Chang'an (Xi'an) Repræsenterer en klassisk storhedstid for den kinesiske civilisation. Dynastiet overtog Qins centraliserede statsstruktur, men erstattede legalismen med konfucianismen som statsbærende ideologi og etablerede et eksamenssystem for embedsmænd. Rigets grænser blev udvidet mod vest, og tributsystemet for relationer med nabofolk blev fuldt udviklet. Kinas historieskrivning blev sat i system af hofhistorikeren Sima Qian
Rigets Splittelse (220-589 e.Kr.)
Efter Han-dynastiets fald fulgte næsten 400 år med politisk kaos og opsplitning af Kina. Perioden indledtes med De Tre Kongedømmer (220-265), hvor riget var delt mellem rivaliserende krigsherrer. Et kortvarigt genforeningsforsøg under Jin-dynastiet mislykkedes, da stærke aristokratiske familier underminerede centralmagten.
Urolighederne blev forværret, da nomadestammer fra nord udnyttede kaosset og erobrede hovedstæderne Luoyang og Chang'an. Millioner af kinesere flygtede fra nord mod syd for at undslippe krig og hungersnød. Trods kaosset overlevede den kinesiske kultur, og det var i denne periode, at buddhismen for alvor vandt udbredelse i Kina, da den tilbød trøst og frelse i en turbulent tid
Den ydre bymur var 36 km lang!
Tang-dynastiet
(618-907 e.Kr.)
Betragtes som en kulturel guldalder præget af kosmopolitisme og stor åbenhed over for omverdenen. Hovedstaden Chang'an (Xi'an) var verdens største by, et centrum for handel og kultur.
Poesi og kalligrafi blomstrede, og bogtrykkerkunsten blev udviklet. Buddhismen havde stor udbredelse. Den eneste kvindelige kejser i Kinas historie, Kejserinde Wu, regerede i denne periode.
An Lushan-oprøret i 756 markerede begyndelsen på dynastiets nedgang
Song-dynastiet
(960-1276 e.Kr.)
En periode med enestående økonomisk vækst og teknologisk innovation. Man udviklede papirpenge, bogtrykkeri, krudt og kompas. Urbaniseringen tog fart, og byer som Kaifeng blev dynamiske metropoler.
Neo-konfucianismen opstod som en revitalisering af de klassiske idealer, især formuleret af filosoffen Zhu Xi. Dynastiet var dog militært svækket og konstant presset af nomadestammer fra nord, hvilket førte til tabet af det nordlige Kina i 1126
Kilde: Patricia B. Ebrey:
Cambridge Illustrated History - China, p. 171
Yuan-dynastiet
(1279-1368 e.Kr.)
Etableret af mongolerne under Kublai Khan, et barnebarn af Djengis Khan, og for første gang var hele Kina under fremmedherredømme. Selvom mongolerne videreførte mange kinesiske institutioner, blev samfundet opdelt efter etniske kriterier, hvor han-kinesere blev behandlet som andenrangsborgere.
Perioden var præget af øget kontakt med Europa, blandt andet gennem Marco Polos ophold i Kina. Dynastiets korte levetid skyldtes interne magtkampe og manglende evne til at administrere det store rige effektivt
bygges under Ming i starten af 1400 tallet
Ming-dynastiet (1368-1644 e.Kr.)
Grundlagt af en bondesøn, Zhu Yuanzhang (kejser Hongwu), og markerede en tilbagevenden til han-kinesisk styre efter mongolernes herredømme. Styret var stærkt centraliseret og autokratisk.
I begyndelsen af 1400-tallet blev Den Forbudte By bygget, og de store flådeekspeditioner under Zheng He fandt sted. Man valgte dog en isolationistisk politik, forskansede sig bag Den Store Mur og forbød privat udenrigshandel
Kilde: Patricia B. Ebrey: Cambridge Illustrated History
- China, p. 241
Qing-dynastiet (1368-1644 e.Kr.)
Kinas sidste kejserdynasti blev grundlagt af manchuerne fra nordøst. Under de tre store kejsere Kangxi, Yongzheng og Qianlong oplevede Kina en periode med stor velstand og territoriel ekspansion, hvor riget fik sin hidtil største udstrækning. Det 19. århundrede blev dog skæbnesvangert, præget af indre problemer som Taiping-oprøret og mødet med den europæiske imperialisme, der førte til Opiumskrigene og de "ulige traktater".
Forsøg på modernisering gennem den såkaldte 'Selvstyrkelses-bevægelse' manglede opbakning fra hoffet. Enkekejserinde Ci'xi reformer i starten af 1900-tallet kom for sent - og i 1911 blev kejserstyret væltet af de revolutionære efter inspiration af Sun Yat-sen.