Kina foredrag

Kina noter:

OBS - Har ikke fået programmeret en metode til direkte at dele artiklen -
så du må blot kopiere URL ( altså linket) fra din webbrowser ... ;-)
d. 08-01-2022   (Kina)

Faldende fødselsrate i Kina

Siden afskaffelsen af etbarnspolitikken i 2016, har fødselsraten i Kina været faldende. Fra 2019-20 faldt antallet af fødsler fra 14,6 mio. til kun 12 mio. og dermed det laveste i seks år.
Corona-pandemien er en del af forklaringen på det faldende fødselstal, men også før Covid-19 var det tydeligt at unge kinesere var utilbøjelige til at få mere end et enkelt barn.
I tyve provinser har man nu valgt at øge barselsorloven for mødre fra de hidtil gældende 98 dage til 150 og nogle steder 190 dage.
Forskellige andre tiltag bliver taget for at fremme de unge mod og lyst til at stifte familie. I nogle provinser tilbyder man offentlige lån på op til 800.000 yuan til familier med mere end ét barn. Andre stder giver man børnepenge på 5.000 yuan for det andet barn og 10.000 yuan for det tredje barn. Eller man giver boligydelser på op til 40.000 yuan til par med to eller tre børn.
Centralregeringens forbud mod de tusinder af kommercielle ekstra undervisningstilbud til børn og unge i sommeren 2021, skal også ses i denne sammenhæng. I middelklassen var det simpelthen blevet normen at skolebørn og unge modtog ekstraundervisning om aftenen og i weekender , for at sikre sig de høje karakterer som var / er nødvendigt for at komme ind på de eftertragtede uddannelser. Det økonomiske pres på forældrene og de psykiske pres på børnene var simpelthen for stort.

Om det så vil lykkes at 'lokke' de unge til at få flere børn , vil fremtiden vise.

Kilder / læs mere:
1) China’s population crisis

Oprettet d. 08-01-2022 08:39:09