Kina foredrag

Kina noter:

OBS - Har ikke fået programmeret en metode til direkte at dele artiklen -
så du må blot kopiere URL ( altså linket) fra din webbrowser ... ;-)
d. 15-09-2021   (Kina-Vesten)

AUKUS - forsvarsalliance mod Kina

D 15 sept 21 indgik Australien, Storbritannien og USA en forsvarsalliance - kaldet AUKUS, med det formål , som det hedder, at sikre fred og stabilitet i Sydøstasien- og internationale farvande - læs Sydkinesiske Hav.

Aftalen sigter modat øge det militært-teknologiske samarbejd emellem de tre lande , og som en del af aftalen har USA og UK indgået en aftale om levering af en række atomdrevne ubåde til Australien, som hermed bliver det syvende land med adgang til denne teknologi.

Da Australien samtidigt annullerede en aftale om levering af 12 franske dieseldrevne ubåde til en værdi af 66 mia. US $, førte det til voldsomme reaktioner fra den franske regering , som kaldte AUKUS aftalen et 'dolkestød i ryggen'.

En talsmand for det kinesike udenrigsministerium, Zhao Lijian, siger om aftalen at den
"seriously undermines regional peace and stability and intensifies the arms race".
Beijing kalder aftalen for 'ekstremt ansvarsløst' og sagt at den alene vil bidrage til at optrappe den militære opbygning i Sydøstasien og at aftalen repræsenterer en en 'kold krigs mentalitet'.
Selvom forsvarspagten ikke direkte nævner Kina, så har man ikke lagt skjul på at AUKUS er et svar på det man ser som Kinas militære optrapning i det Sydkinesiske Hav.

Fra Beijing ses AUKUS, som en yderligere inddæmning af Kina og en skærpelse af tidligere præsident Obamas 'Pivot to Asia' , hvor USA prøver at samle sine vestlige allierede i kampen om at inddæmme og stække Kinas økonomiske og politiske position i Sydøstasien.

Forholdet mellem Kina og Australien er i de sidste par år blevet alvorligt forværret - ikke mindst efter at Australien støttede et amerikansk krav om yderligere undersøgelser af Covid-19 oprindelse i Kina. Med Australiens deltagelse i AUKUS har Australien valgt side i USA's konfrontatoriske linje overfor Kina.

USA's militærbaser i Vestlige Stillehavsområde

Kilder / læs mere:
1) Aukus: UK, US and Australia launch pact
2) AUKUS to bring ‘nuclear-powered submarin
Oprettet d. 04-10-2021